Kategoriarkiv: Artikler

Permaculture Design Course i Grækeland

Bokashi, billed af Sofie
Et Permakultur Design kursus sponsoreret af Erasmus+ og faciliteret af The Southern Lights i samarbejde med Permakultur Danmark, med Giuseppe Sannicandro som underviser.

Fra den 23. september til den 9. oktober var jeg, Sofie Christiane Brøgger Jensen,  så heldig at deltage i et Permakultur Design Kursus som fandt sted hos The Southern Lights i den sydlige del af Peloponnes i Grækenland. Her boede vi 35 mennesker fra Danmark, Finland, Portugal, Italien og Grækenland. Vi sov i telt under de gamle oliven- og citrustræer i den lille skovhave, der er anlagt efter permakulturprincipper. Vores “klasselokale” var i skyggen af et stort laurbærtræ ved siden af den ‘naturlige pool’, som blev brugt til vanding af planter samt nedkøling af solbrændte mennesker i løbet af dagen! 🙂

Gården vi boede på er en mindre økologisk permakultur gård med land på cirka 2 hektar, der både dyrker økologiske afgrøder, primært oliven, appelsiner og limefrugter, som de sælger, og oven i det afholder de seminarer, workshops m.m. om bæredygtighed, permakultur og regenerativ dyrkning, som det vi lige har deltaget i. De har derudover fabriksfaciliteter, hvor de forarbejder oliven så de kan sælges kommercielt.

Disse faciliteter er også til rådighed for andre lokale økologiske landbrug, og derfor fungerer The Southern Lights også som et samlingspunkt for lokale økologiske landmænd, og det understøtter derfor også en positiv og bæredygtig udvikling i landdistriktet. Faciliteterne gør det nemlig muligt for mindre landbrug at bearbejde og sælge deres råvarer uden at skulle investere i dyre bygninger og maskiner selv, og så er det selvfølgelig også langt mere bæredygtigt at deles om udstyr i stedet for at købe og eje alting selv!

The Southern Lights tilbyder også muligheden for frivillige at komme og bo og lære hos dem, og der var også fyldt med unge nysgerrige mennesker, der hjalp til rundt omkring!

PDC indhold og deltagere
Et standard PDC kursus er 72 undervisningstimer, hvor indholdet er udviklet af Bill Mollison, som sammen med David Holmgren udviklede permakulturprincipperne. Vi havde dog på kurset omkring 140 timers undervisning i løbet af de 15 dage! Vi lærte om alt fra jordens mikrobiologi og naturlig succession, til hvordan man aflæser et landskab, bygger en dæmning eller anlægger en skovhave! Vi havde også timer i bæredygtigt byggeri, alternative øknomiske systemer og i social permakultur.

Deltagerne fra de 5 lande kom med mange forskellige erfaringer, da aldre fra 20 til 47 var repræsenteret – der var blandt andet ingeniører, en arkitekt, biologer, cirkusartister, en astrofysiker, en smed, en mor, en gartner/kok, yogalærer, musikere, studerende eller, som mig selv, sabbatårs-holdere! Det gav en enorm diversitet i holdninger, viden og perspektiver, hvilket bidrog til vores alles fælles læring. Mange havde lidt eller nogen erfaring med landburg/dyrkning af jorden, og nogle havde også direkte erfaring med permakultur eller arbejder med det professionelt. Det var dog ikke et krav at man skulle have erfaring for at deltage. Vores lærer, Giuseppe Sannicandro, arbejder selv i Italien som permakultur designer og han var enormt dygtig til at differentiere sin undervisning sådan, at både dem med erfaring følte sig udfordret samt, at dem uden eller med begrænset viden om permakultur kunne lære en masse.

 

Konkrete udbytter fra kurset
Viden og design redskaber
Jeg føler at jeg nu har nok viden og redskaber til at begynde at implementere permakultur designs herhjemme og jeg har uden tvivl en øget forståelse for hvorfor Permakultur er som det er! At forstå logikken bag og lære de konkrete metoder er en essentiel del af, at kunne udtænke og udføre designs med selvsikkerhed!
– Inspiration og netværk
De andre deltagere på kurset gav mig, med deres erfaringer og input, en masse inspiration både personligt og professionelt! Blandt andet er jeg nu meget motiveret til at bygge videre på alt den viden jeg har tilegnet mig, ved måske snart at starte processen for at få et Permakultur Diplom! Derudover har vores lille gruppe nu et tæt netværk af spændende mennesker med viden og erfaring inden for en masse felter, som vi alle kan trække på når vi har brug for gode råd eller hjælp til et projekt!
– Praktisk erfaring!!

Praktisk erfaring
Under kurset havde vi muligheden for at lære i praksis ved at gå igang med forskellige projekter rundt omkring på gården. Dette fungerede super godt som supplement til de mange teoretiske timer. Blandt andet lærte vi i to dage teoretisk om ‘Water Management’, hvordan man altså håndterer vand og hvad man skal gøre med det alt efter ens klima og situation. Herefter havde vi en formiddag, hvor vi gravede en kanal til at føre vandet væk, reparerede en vej, der var hårdt ramt af erosion, og anlagde ‘diversion drains’ for at forhindre fremtidig erosion på vejen og for at samle vandet, så det kan blive udnyttet til at vande planter med! Derudover lærte vi også i praksis, hvordan man laver en Bocashi kompost og hvordan man beskærer træer og bruger det organiske materiale (ukrudt, beskårne materialer m.m.) til at give næring tilbage til træerne. Vi havde også praktiske sessions i svampedyrkning, træplantning, samt høstning af urter og hvordan man laver stiklinger til udplantning. Alle disse praktiske læringsmuligheder gjorde, at vi fik erfaring med, hvordan man implementerer teori og bruger både den viden og de værktøjer, digitale såvel som fysiske, som vi havde lært om! For mit vedkommende i hvert fald gør dette indlæring væsentlig nemmere, og langt mere effektiv, og det gør at jeg nu er klar til at bruge alt det, jeg har lært, herhjemme!

Soil types, billed af Sofie
Forest Layers, billed af Sofie

“Children in Permaculture” kursus i England

Af Birgit Rothmann, Kærbakkens Permahave, oktober 2019

Undervisere Lusi Alderslowe og Rakesh Rootsman Rak.

Jeg tog til England for at høre om et 3-årigt Europæisk Erasmus + projekt om børn i permakultur, som er beskrevet som bedste praksis i Europa.

Kurset var troværdighed, ansporede til sund pædagogik og gav en forståelse af, hvordan man kan føre børnene gennem en omfattende læringsrejse i naturen. De forskellige workshops demonstrerede, hvordan alle områder af undervisningsvejledningen kan komme til live i relevante og autentiske læringssituationer, som bevæger sig væk fra læringsstyrede aktiviteter til børns direkte praktiske erfaringer.

Instruktør Lusi Alderslowe har sammen med 2 andre lærere skrevet en bog ”Earth Care, People Care and fair share in education, The children in Permaculture Manual”, som lå til grund for aktiviteterne på kurset. Bogen er fuld af forslag til at få børn til at forbinde sig med jorden og hinanden.

Kurset var velorganiseret og dækkede mange områder af permakulturen. Målet er klart at bringe eleverne længere end til at lave skolehaver, hvis formål det er at dyrke sommergrøntsager, som har den ulempe at de kulminerer, når eleverne er væk fra skolen på ferie.

Kurset var fyldt med praktiske eksempler på, hvordan eleverne kan komme i forbindelse med sig selv, hinanden og cyklussen i dyrkningen. Instruktørerne forsøgte at illustrere hvilket omfang af permakultur, der naturligt er relevant for børn, som kan bruge havearbejde som åbning til bredere spørgsmål om retfærdighed og forbindelser. Det blev alt sammen gjort med dyb følelse af omhu og omtanke for de kommende generationer, at man tænkte at alle lærere og forældre skulle have den viden.

Ved at bruge de forslåede angrebsvinkler fra bogen i undervisningen i Permakultur, får man vist en fin måde at begynde udendørs læring, og diskussionen gik på hvordan man kunne booste de skjulte potentialer, der er udenfor skolens vægge, og lægge det i hænderne på langt mere bevidste undervisere, så det kunne nå en større udbredelse.

Det er vigtigt at vi har undervisningsmaterialer, som kan forsyne os med et fundament for udvikling af reflekterende studerende og et paradigme for kritisk tænkning og viden i handling, ikke kun i Europa men over hele kloden. Den nævnte bog og bogen ”Outdoor Classrooms – a handbook for school gardens”, af Carolyn Nuttall og Janet Millington er et must-read for enhver, der ønsker at arbejde med permakultur og børn på en praktisk, følelsesmæssig og kognitiv måde.

Der var meget at tænke over efter det meget velorganiseret og brugbare kursus. En solid basis med denne viden for kommende undervisere, der ønsker en frugtbar tid med udendørs læring.

Kurset var understøttet af en hjemmeside ”Children in Permaculture”, som uddyber materialer fra bogen.  

Formålet med hjemmesiden er at inspirere undervisere til at lave aktiviteter, der kan engagere børn holistisk ved hjælp af ‘øjne, hænder, hjerte og hoved’. Lærere kan derefter uddybe disse ideer til at udvikle undervisningsplaner baseret på børnenes nuværende interesser eller igangværende undersøgelsesprojekter. Når disse aktiviteter implementeres, kan nogle af dem kræve yderligere permakulturviden eller færdigheder, hvor man så må hente hjælp ved uddannede permakulturister fx fra en lokal permakulturorganisation.

Aktiviteterne er mange, men naturligvis ikke udtømmende. De tilbyder snarere frø til at inspirere undervisere over hele verden med ideer om, hvordan man engagerer børn i permakultur og arbejder med barnets natur. Indtil videre viser denne database kun ‘Inspirationer til aktiviteter’ for nogle af emnerne i Children in Permaculture-læseplanen. Disse emner er dem, der er identificeret som temaer, hvor permakultur kan bidrage med mest. Med tiden håber man, at der tilføjes inspiration til aktiviteter til de andre emner til denne database.

 

The Nordic Permaculture Festival (NPF) 2019

Text and pictures by Peter Tallberg & Linnea Rundgren Himmelsbjerggården, Denmark

“What is permaculture to you?”

I was asked to answer this question by Cathrine Dolleris during the opening circle of the festival. We had travelled together to the festival from her lovely home and LAND center on Orø. My partner, Linnea, and I spent a couple nights there, catching the annual viking market, which set a nice tone for our Danish journey and a good foundation for a dive into the world of self-sufficiency.

Permaculture is a design tool which helps me to understand the different dimensions of a site or bioregion. As a landscape architect permaculture allows me to interact and play with an ecosystem and its services in order to create abundance and harmony. But I was not the only one to answer this question out loud, and many complementive answers were heard. The festival took place during the hottest weekend of the decade, gathering a diverse and colourful crowd from all around the Nordics, as well as a handful from the Baltics, and the Americas. We greeted each other by organizing into a rough map of where we came from. Naturally there were many Danes, as we were deep in the Danish hinterlands, but also plenty of Norwegians. The other Nordic countries only had a couple of representatives. Linnea and I felt quite lonely over in the Swedish/Finnish corner of the lawn.

Previously the festival was held in Norway in 2018, Iceland in 2017, Finland in 2016, Sweden in 2015, and again Denmark in 2014. For Linnea this year was her first, whilst I had partaken in Finland and Iceland.

The Nordic Permaculture Festival gathers engaged individuals of all ages from Denmark, Norway, Sweden, Finland, Iceland and many other regions. We come together in order to share our knowledge, tools and experience in a wide range of subjects, from practical garden skills to scientific research.

A marketplace unraveled on the courtyard of Gammelgården with goods from near and far ranging from plants, to permaculture books, crafts, produce, and art. This sunny hot day, which elsewhere was considered an alarming heatwave, became for this group of permaculturists a strong affirmation in the actions they stand for. Glocality is a concept of thinking globally and acting locally, a perspective which can be adopted by any person in any environment.

Even though the amount of festival attendants initially overwhelmed the kitchen, Hjerterum, the food was certainly nutritional and prepared with love. Some ingredients were grown on site, partially foraged by frollicking children, the rest was surplus from different stores. The concept of dumpster diving has become a commonly accepted phenomena, as the general awareness of food waste has grown. Minimizing food waste is one of the largest positive impacts on holistic resource management that we as individuals, consumers and corporations can make with very little effort. Fortunately some stores and restaurants agree to hand the leftovers over to those who wish to consume it without going via a dumpster. This naturally preserves the self-esteem of those who opt to rather consume leftovers, than allow them to get spoiled in a bin.

Bees were an ever present element. Danish wild bees, bee hotels and bee food as a condiment for the breakfast porridge. Their slightly less charming cousins, the wasp, made an appearance from time to time, causing a degree of mayhem which resulted in a few casualties. Although we were very considerate to their rights of existence, I happened to stroke one without its consent, which ended me with a swollen left hand, still slightly throbbing as I write this article. All human participant survived the event, alas not all buzzing entities were so lucky. Greed is perhaps not only a human behaviour, as wasps, bees and other insects decided to dive into open jars of honey and into hot cups of tea.

The natural area was green and lush as the festival took place during the peak of the Nordic summer. Temperatures were in the high twenties, allowing us to sing and dance outdoors late into the evening. The dry weather did mean we were only allowed to have a camp fire at one location with plenty of safety precautions. However, it also meant there were barely any mosquitos around.

Himmelsbjerggården is a center for inspiration in sustainable development, which offers spaces for lectures, workshops, discussions, and meetings. It is situated on 20 ha of beautiful landscape, with 14 buildings of different sizes with a total area of 6000m2. The place has been run by WeCreation since March 2017, with the focus of creating a framework, which uplifts the vision of Himmelbjerggården. It facilitated the versatile needs of the festival well, allowing many of the participants to share their life stories, showcase their many projects and initiatives, inspiring novices and veterans alike 1.

Inspiring topics were explored through workshops and lectures, ranging from fermentation and mycology, agro forestry and natural building to life design and Danish Ecovillages. The workshop holders had different levels of expertise and experience, but all burning passionately for their field of interest. Although some activities were cancelled over the weekend, there were still plenty of things to do. Simply enjoying the warm summer, walking in the forest or networking with the other participants easily filled any gap in the schedule. Personally I aimed to have a well rounded experience with some lectures, some workshops, some play, and in the evening dance and music. Admittedly the hot days did provide somewhat of a challenge for daytime lectures, as the classrooms were sweltering hot. As the evenings cooled the air, energy returned and we enjoyed wonderful dinners together, accompanied by lively discussions on the topics of the days lectures.

Each evening had its own musical entertainment, from dreampop/electrica by Electric Ghost, Danish folk/middle age tunes by Virelai, and alt rock/shamanic chants by Triple Fortune. The evenings continued into the dark of night, as the stars came out to play creating an ambient ceiling high above the crackle of the campfire. As the days promised to be packed with action we did not let the cozy evenings drag on for too long. The nights were semi restless as my sleeping mat leaked and the high vibes produced vivid dreams. Fortunately the morning showers were ice cold, which guaranteed to wake up the mind and refreshen the spirit. Chi-gong sessions were held twice daily, for those interested, opening up the energy flows and shedding any stagnation from sitting through lectures or sleeping on roots. It certainly is a good idea to stretch out the muscles in preparation for the engaging day activities and the epic evening ring dance offs.

Himmelbjerget is Denmark’s highest point, standing at 147 metres above sea level. It was formed at the end of the previous ice age by subglacial streams. As the hill is not evenly round on all sides it is considered a false hill by geologists. Nonetheless the view from atop is mesmerizing and exotic in the otherwise flat Danish landscape. At the foot of the hill lies the lake Juelsø, as part of a sequence of multiple lakes.

The place became well known when the Danish poet St. St. Blicher held a gathering here in early August 1839. The 25 meter high tower, designed by architect L.P. Fenger was unveiled in June 1875, in commemoration of King Frederik VII. It bears the inscription: In commemoration of the King – Frederik VII – a friend of the Danish people – the giver of the Constitution2.

In the end, all who remained gathered in the gym hall for a final circle and round of thanks. We held hands, and expressed our gratitude to the organizers, the cooks, the hosts, the place, the volunteers, the spirits, the new bonds, and shared moments. We curled together into a large group hug, toning together and raising the vibrations in unison with our voices. The hall erupted in cheers and laughter, applause and whistles, stomping feet and wide smiles. It all came together, and in the end we seemed almost unable to part ways. Until our merry pumpkin wagons carried us off to new adventures in life, a little wiser, somewhat older, and lots happier.

The world may report this weekend as an alarming display of the climate crises we stand in front of, but for us who participated in the NPF 2019, I believe it will be remembered as a showcase of solutions, a moment of sharing hope, and a chapter of cheerfulness.

References:

  1. www.himmelbjerggaarden.com
  2. www. himmelbjerget.dk

Tekst og fotos er lavet i forbindelse med Permakultur Danmarks konkurrence om  bedste video, fotos og artikel i forbindelsen med festivallen og vinderne er blevet tildelt en halv billet til festivallen for deres smukke bidrag.

Se også Linnea Rundgrens smukke og poetiske video om festivallen:

http://permakultur-danmark.dk/da/bedste-video-fra-nordisk-permakultur-festival-2019/

 

Underviser Træning med Erasmus+

Teacher Training: Et kursus faciliteret af Rakesh Rootsman Rak og Graham Bell

af Charlotte Lou Langdon

Hvad var de konkrete udbytter fra kurset?

Øget selvtillid- På kurset fik vi alle sammen mulighed for at faciliterer to emner. Feedback fra de andre kursister blev struktureret sådan; “hvad værdsatte du om denne præsentation?”  På denne måde fik alle kursister mulighed for at høre om hvad der gik godt og hvad de andre kunne lide. Kritiske feedback kom fra os i vores egen selv-vurdering.

Styrket europæisk netværk – Udover deltager og undervisere fra England og Skotland var der deltagere som havde rejst fra Schweitz, Italien, Holland, Bulgarien og  Frankrig- så der var kultur og sprog udveksling – nye opskrifter i køkkenet og fremtidige muligheder for samarbejde og besøg til projekter over hele Europa.

Nye undervisnings redskaber- Vi blev vist redskabskassen og fik

“The Tool Kit” eller Redskabskassen for undervisning af Permakultur

også mulighed for at designe vore egne undervisningsredskaber og hjælpemidler.

En læringsgruppe som fortsætter efter kursets slut. I denne online læringsgruppe vil vi fortsætter at lære sammen om emnet Permakultur, men også lave undervisningsmaterialer som vi kan dele med hinanden.

 

Nogle emner der blev præsenteret

  •   Sikkerhed på kurser
  • Powerpoint præsentationer
  • Lærerplaner
  • PDC (Permakultur design certifikatkursus) pensum
  • Samarbejde med andre undervisere
  • Undervisnings redskaber
  • Forskellige undervisnings/factilitering strategier
  • De diverser læringsstile

 

Praktisk Erfaring 

Udover dette fik vi alle sammen mulighed for at undervise 2 emner. Ideen var at vi skulle vælge et emne som vi kunne udadtil- og et emne som vi havde svært ved eller kendte ikke så godt. Det var et rigtig god måde at øve os i de undervisningsmetoder vi havde lært – om at stille åbne spørgsmål til deltagerne.

Disse undervisningsmuligheder gav os chancen til at se de andre undervisere, deres forskellige stil og teknikker, deres kreativitet og diversitet i måden de formidlede på. Dette for mig var en af de vigtige læringsmuligheder på kurset- da vi efterfølgende fik mulighed for at evaluere hvordan det var gået – og give feedback til hinanden om hvad vi kunne lide. Dette positiv fokus på feedback betød at alle deltagerne fik en forbedret selvtillid, følte sig bedre tilpas og man kunne se forandring gennem ugen. Deltagerne turde eksperimentere og prøve nye metoder og teknikker, nye emner, uden at bekymre sig over resultatet, men i stedet for bare give sig ud i oplevelsen med en attitude af ”ja, men så kan jeg lære noget jo!”

This slideshow requires JavaScript.

Gruppe-kulturen og kursets opbygning:

Der var mange muligheder for læring på kurset udover pensum og lektier ind i timerne. Selve kurset var opbygget på en måde der var meget inspirerende og gave deltagerne masser af muligheder for at tænke over hvordan de selv ville organisere kurser i fremtiden.

Gruppe-kulturen var en stor del af dette læring for mig – gruppen samledes egentlig dagen før kursets begyndelse, og på første dag havde vi ”sociokrati” hvor deltagerne var selv med til at designe en fælles vision for kurset, samt designe gruppe-kulturen, mad og rengøring i huset.

Gruppe kulturen bestod af nogle aftale mellem os i gruppen om t.eks at vi lyttede og ikke afbrød hinanden- at vi passede på vores egne og hinandens behov eller prøvede til at overholde tidsplanen. Hver dag var der mulighed for at kigge på vores ”Kultur-bræt” som var et skala hvor vi kunne sammen vurdere hvordan det gik.

Her står vi og kigger på vores “kultur-bræt” og laver de nødvendige ændringer for dagen.

 

Maden på kurset blev arrangeret af deltagerne. Indkøb blev lavet fælles på forhånd hvor der var bestilt mad fra en lokal mad-kooperativ. Deltagerne lavede mad sammen under kurset og dette bidrog til en stærk gruppe-kultur og muligheden for læring om alt muligt…og ikke kun om kursets emne. Denne struktur vil jeg også rigtig gerne afprøve i fremtiden.

Brug af kommunikation før og efter kurset

Whatsapp, facebook og andre medier kan alle sammen være gode redskaber for at knytte gruppen sammen inden de har ens mødte hinanden. Deltagerne på kurset her havde snakket lidt sammen, kunne arrangere fælles transport og indkøb inden kurset start. Det var også muligt at uploade billeder, filer og links til whatsapp gruppen under kursets afholdelse, så deltagerne kunne fange vigtig punkter og dele inspiration som kunne bruges som ressource senere.

Sidste tanke…

“En fantastisk underviser er ikke den der er  klogeste i rummet. Det er den der gøre alle andre til de klogeste i rummet”

Tak for en fantastisk underviser træning – eller som vi kaldte det på kurset
“Facilitator-af-læring træning”
Jeg vil bruge disse nye færdigheder , teknikker, redskaber og min øget selv-tillid i min fremtidig formidling! Mange tak til Erasmus+ og Permakultur Danmark for denne fantastisk mulighed som har hjulpet mig med min udvikling og professionalisering af min undervisning.

 

Tidsskrift om Permakultur har fået ny forside, der tydeliggør at tidsskriftet supplerer Bogen om Permakultur, fordi det kommer med dybdegående artikler om aktuelle permakulturprojekter, planter og teknikker mv. og bogen giver en klar, let forståelig og opdateret introduktion til begrebet, visionen og den praktiske anvendelse af permakultur. Næste nummer af tidsskriftet kommer i juni og modtages som medlem af Permakultur Danmark eller Norsk Permakultur, og bogen købes her: https://levbaeredygtigt.dk/shop/
 
Fra bogen: ”Permakultur er en helhedstankegang, der giver de teknikker og redskaber, der skal til for at genopbygge naturressourcerne og bremse de klimaforandringer, som allerede er godt på vej til at nedbryde vores naturgrundlag og kaste verden ud i en uoverskuelig og katastrofal situation.
Permakultur giver det nødvendige modspil. Med permakultur, kan vi i løbet af en forholdsvis kort årrække, opnå en CO2 neutral livsstil og endda nå frem til en livsstil, der direkte modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof.”
Mens klimadebatten primært har fokus på den nødvendige drastiske reduktion af CO2-udledning der skal ske, går permakultur således endnu videre ved også at lagre kulstof. Helt centralt for permakultur er at naturen bruges som model for at skabe frodige og produktive dyrkningssystemer der binder kulstof fra atmosfæren og understøtter biodiversisteten.
Bogen om Permakultur giver handlemuligheder og håb til alle der er bekymrede og bange for klimaforandringerne, til den opvoksende generation der i øjeblikket rejser sig for retten til en fremtid.
” Det, at genopbygning og modvirkning af klimaforandringerne står centralt i permakulturen, gør at det ikke er for sent. Naturen er bragt ud af balance, men hvis vi som mennesker sætter systematisk ind, kan vi genskabe denne balance – og vi har travlt! Det er os, der lever nu, som står med ansvaret for at vende kursen, for at omstille til en livsstil og en samfundsstruktur, der drager omsorg for Jorden.”
Bogen begrunder nødvendigheden af permakultur og kommer hele vejen rundt med konkrete løsninger til:
skovhaver og højbedsdyrkning
skovlandbrug og dyrehold,
holistisk afgræsning og permakulturel korndyrkning
kulstoflagrende lavenergi huse af lokale materialer
lokale energiløsninger
akvakultur og spildevandsrensning
land-bynetværk
og meget mere så vi kan handle i praksis. Alt sammen understøttet af fotos fra mere end 60 permakultur projekter i Skandinavien.

At være i en øko-community i Spanien

Maja var i Los Portales økosamfund i to måneder i løbet af vinteren igennem European Solidarity Corps  (https://europa.eu/youth/solidarity_en). Her kan du læse om hendes oplevelser:

Los Portales er et øko-community i det sydlige Spanien. Der tilbragte jeg min februar og marts under Spaniens skinnende sol med en masse gode mennesker for at med mine endnu uerfarne hænder hjælpe med at ombygge et tidligere hønsehus til beboelige rum og stable et toilet- og badhus på benene, lavet af stråballer og træ. Ægte biokonstruktion. Hvilket jeg her har lært er godt, ja det er tilmed muligt at smide ordet *bæredygtigt* ind her, på flere niveauer: Det er naturlige materialer, det kan nemt nedbrydes, hvis det skal, det er billige materialer, som er lette at finde i lokalområdet (både her og de fleste steder i Danmark), og så er det nemt at bygge med.

Det stod ikke i kortene, at jeg skulle tage til Spanien og bygge hus. Bare en måned inden jeg tog af sted, sad jeg på en kold læsesal og svedte over min bachelor. De sidste tre år har jeg brugt på at forstå Judith Butler, øve mig i at forklare hvad panoptikon er, være den perfekte blanding af spørgende og lyttende i interviewsituationer og lave udtømmende svarkategorier i surveyundersøgelser. Så husbyggeri var ikke just min spidskompetence. Det var langt fra noget man kunne kalde noget med kompetence.
Heldigvis søgte folkene bag dette projekt, jeg var faldet over, ikke kompetente folk, men unge, der havde mod på og lyst til at bygge i fællesskab. Med eller uden erfaring. Heldigt for mig.
Det blev til to måneder fulde af gaver hver dag – jeg lærte nye skills i form af helt praktisk at vide hvordan man kan bygge hus fra bunden og jeg har fået mod til at give mig i kast med byggeprojekter andre steder. Læringen kom ikke bombastisk og påtrængende, som skulle jeg løbe efter den og holde godt fast for ikke at glemme det alt sammen, men derimod listende og gennem mine hænder, som jeg hver dag brugte til at mikse ler, presse en blanding af ler og sand op i loftet mens mine arme værkede, og ved at måle og dele stråballer op til passende størrelser. Alt sammen mens jeg med de andre frivillige grinte, fortalte historier eller løste gåder.
Arbejdsdagen foregik med de 10 andre frivillige på projektet med hver deres baggrunde, og de to medlemmer af communitiet, der havde erfaring med byggeri og stråballebyggeri, som derfor var tilknyttet hønsehusprojektet.

Fejring!! Billed af Hannah Huber.

Vi har arbejdet en masse med ler blandet med enten sand eller strå eller begge dele, som gjorde ud for mange dele af husets lag. De nyopsatte vægge, der opdelte de 6 forskellige rum, bestod af klistret ler med strå, som var helt kompakt klemt sammen til vægge. Udenpå det klaskede vi en ny blanding af ler og strå på, derefter et lag kun med ler og sand og til sidst et lag maling af – ler. Loftet bestod af strå, ler og lermaling. Ler. Det materiale kan altså noget. Meget mere, end jeg havde gættet hjemme fra min lille københavnerlejlighed med vægge lavet af hvad ved jeg – et materiale jeg i hvert fald ikke har skænket mange tanker.
At komme til Los Portales har været overvældende godt: Medlemmerne har taget imod os med åbne arme, og ægte venskaber har udviklet sig blandt os frivillige. Dagene er gået med arbejde i hønsehuset, hjælpen til i køkkenet, spontant arrangerede fodboldkampe på den grusede bane, hvor beskidte kneb ikke blot var tilladte, men også hyppigt brugte, brætspil hvor selv de blideste mennesker afslørede deres arrige indre i desperate forsøg på at vinde, gåture til vandfaldet med en dertilhørende dukkert for de friske, workshops om drømme, om bogbinderi, vrede, massage, dans – arrangeret af medlemmer af communitiet såvel som frivillige.
Jeg kan uden tvivl i stemmen – eller skriften i dette tilfælde – anbefale at tage af sted ud i Europa og dyrke endnu ukendte evner og møde endnu ukendte, gode folk.