Kategoriarkiv: Artikler

Sandmosen 38 – et nyt LAND center i Nordjylland!

Af Cecilie Tapdrup og Tonie Bjørneskov

Det blev en spændende tur til Nordjylland, da vi i år deltog i den
årlige LAND forsamling for LAND centre og andre interesserede. På programmet stod akkreditering af et nyt LAND center. Læs mere om LAND forsamlingen her.

Sandmosen 38 har rigtig mange spændende ting at byde på, hvis man ønsker at se eksempler på skovhave, allédyrkning og markedshave.

Design af Sandmose 38

Designet for Sandmosen 38 bliver gennemgået til LAND forsamlingen. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Først fortalte Jozef om sit arbejde med designet og tankerne med LAND centeret. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Herefter var der en rundvisning i området. Vi  startede ved den private urtehave. I urtehaven forklarede Jozef om, hvordan han var gået fra højbede til no-dig, om valget af de forskellige grøntsager og plantefællesskaber.

Hønsedrivhus

Et kig ind i hønsedrivhuset, hvor der er flere terasser med planter. Hønsene bor ovenfor og er afskærmet fra planterne med hønsetråd. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

I tilknytning til urtehaven står et hønsedrivhus.

Et spændende projekt, hvor Jozef har gjort sig erfaringer med passiv solenergi. Jorden er gravet af, så dyrkningsjordens overflade ligger lavere end jorden udenfor. Højdeforskellen i drivhuset gør, at luften cirkuleres bedre. Jozef fortalte, at de erfaringer  han har gjort sig her, er tænkt med ind i en ny polytunnel.

Som det næste kom vi forbi “børnhaven”. Her har Jozef igennem en årrække haft mindre træer stående til de blev store nok til at plante ud. Alle træer er nu plantet ud og denne sommer har bedet været inddraget til grøntsagsproduktion.

Levende  hegnspæle

Sandmose 38 ligger i et område med mange rådyr. Jozef er derfor nødt til at hegne urtebede og nyplantninger. Jorden er meget vandlidende og der er naturlig opvækst af rødel. Disse graves op, når de når en vis tykkelse og plantes så som levende hegnspæle.

Rødellene står også som nitrogenfikserende træer i det område, der er lagt ud til allédyrkning, men inden vi nåede hertil kom vi igennem
skovgræsningsområdet,  hvor Jozef har plantet nøddetræer af forskellige arter.

I skovgræsningsområdet plantes nøddetræer, blandt andet valnød. Træerne beskyttes godt med jorddække og hegn mod de mange rådyr i området. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Allédyrkning

Området med allédyrkning er udmålt med snore og rødel omplantet i rækker med grøfter imellem. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Vores næste stop på  rundvisningen var et område med rødel, hvor Jozef har gjort klar til allédyrkning, hvor der tydeligt er målt op med snore, hvor rækkerne med 10 meter mellemrum af blandede frugtræer skal stå med 3 meters mellemrum. Placeringen af denne have er nøje planlagt efter de højdeforskelle der er på grunden og det omkringliggende terræn. Planen med træerne er blandt andet, at de skal skærme for den allerede etablerede markedshave, som skal udvides i løbet af næste år og levere de grøntsager Jozef sælger i sin vejbod.

Polytunnel

Der er gravet mange grøfter på grund af den høje vandstand på grunden, som består af skiftende lag af flyvesand og leret, gammel havbund.  Grunden ligger omkring 4 meter over havniveau. Foto: Cathrine Dolleris.

På grund af den vandlidende jord har Jozef valgt at grave grøfter. Sandet herfra er lagt langs den nye polytunnel.  Vandet opsamles i tagrender og slutter i en anordning, hvor der meget let kan justeres om vandet ledes til grøntsagerne indenfor eller til plantesalgsbedene omkring polytunnelen. Om vinteren går der høns, som leverer æg til vejboden.

Polytunnellen har regnvandsopsamling langs med siderne. Regnvandet kan enten opsamles i en tank indenfor eller ledes ud til dyrkningsområdet ved siden af ved at dreje på afløbsrørene. Foto: Karoline Nolsø Aaen.
I polytunellen står om vinteren et mobilt hønsehus, der kan flyttes ud i skovlandbruget om sommeren. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Drivhus

Rundvisningen sluttede i Jozef første drivhus,som han har brugt som undervisningslokale. Her  forklarede Jozef om tomatdyrkning og sine forsøg med stiklinger fra blandt andet figentræer.

Jozef forklarer om stiklinger og opformering i drivhuset. Foto: Cathrine Dolleris

Sandmosen 38 blev akkrediteret til LAND center og  blev stolt fejret af forsamlingen d.  17. november 2018.

LAND netværket drager nytte af støtte fra Erasmus+.

LAND forsamling November 2018

Af Signe Engelhardt Christensen

Årets LAND forsamling blev afholdt i Aabybro hos Jozef og Bente Blockx, Sandmosevej 38 i Aabybro.

Deltagere til LAND forsamlingen anno 2018 hos Jozef Blockx Sandmosen 38. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Sarah McCarthy som i øjeblikket indsamler data til sit kandidatspeciale om permakultur i Danmark faciliteterede weekendens første workshop under temaet “mål, udfordringer og løsninger i LAND centrene.” Workshoppen var fint sat op og fungerede godt som opstart til en weekend i samarbejdets navn.

Aftenerne bød på opdateringer fra de tilstedeværende LAND centre og startere. Karensminde, Myrrhis, Kattekærhus, Vestjyllands Højskole og Faery Meadows delte erfaringer om både godt og ondt fra årets løb. Der blev talt tørkehåndtering, øko-renovering og byggeri, samt om personlige og praktiske udfordringer.

Lørdag morgen havde rimfrosten dækket Sandmosen 38 og vi fik en smuk rundvisning på Jozefs skønne sted.

Hønsene nyder friheden og hønsebroer til de forskellige arealer. Foto: Karoline olsø Aaen

Deltagerne beundrende de kvælstoffikserende stolper(!!), høns på arbejde med jordbearbejdning, silvopasture, alley cropping, markedshave, planteskole, polytunnel og andre drivhuse. Nogle elementer er helt eller halvt udført, mens andre stadig befinder sig i planlæggelsesfasen. Fælles for hele stedet er at Jozefs design viser sig tydeligt og velgennemtænkt over hele linien.

Lørdag eftermiddag blev brugt på fokuserede og intensive open space diskussioner. Blandt emnerne var

  • Ideer fra besøgende til hvad der er interessant at se på et LAND center
  • Hvorfor være en del af LAND netværket?
  • Hvordan får vi LAND netværket til at vokse?
  • Startpakker til interesserede
  • Kvalitetssikring af LAND centrene
  • Arbejdet med frivillige
  • Lokale netværk omkring LAND centrene

Læs noterne fra Open Space her

Lørdag aften fik Jozef under stor jubel sin velfortjente LAND akkreditering. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Tycho fortalte rejseberetning fra Kazakhstan og Kirgisistan hvor han og Karoline i september har besøgt æblernes vugge og verdens eneste æbleskov.

Søndag blev brugt på i fællesskab at sætte handling bag lørdagens ord.

Næste LAND forsamling 15-17. november 2019

Jozefs drivhus og tre af LAND forsamlingens deltagere. Foto: Cathrine Dolleris

LAND netværket drager nytte af Erasmus+ midler.

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.

Fortælling om den Nordiske Permakultur Festival 2018

af Charlotte Lou Langdon

Deltager kom fra hele verden og skabt en uforglemmelig oplevelse- Jeg mødte folk fra Norge, Sverige, Danmark, Finland, Brazilien, Guatamala, Chile, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Costa Rica, Litauen, Kroatien og USA. Dette gave fornemmelsen af at være en del af et større fællesskab, en bevægelse, og gav mig rigtig meget håb og inspiration for fremtiden.

Der var mange givende workshops- blandt andet om social permakultur, jordens microbiologisk liv, inspirerende præsentationer af permakultursteder og LAND centre og praktiske erfaringer såsom at snitte i træ og bygge sten-mur. Men udover de mange gode og spændende workshops som jeg fik mulighed for at deltage i, syntes jeg det var så givende, at falde i snak og høre lidt om andres live, projekter og synspunkter.

Karoline fortælle om jordens struktur

Flere af de andre permakultur-praktikere jeg snakkede med på festivalen- interesserede sig for hvordan vi kan gøre permakultur både mere relevant og mere tilgængelig til en bredere kredse- ved at inddrage helhedstænkende design i vores personlige projekter (ofte uden at eksplicit bruge ordet permakultur). Eksempler varieret fra grøn-havepleje, media og information til arbejde på skoler og i kommunerne. Til fejringen af den Norsk Permakulturforenings 30års jubileaum, bidrog workshopsholderne med personlige fortællinger om, hvor de troede permakultur vil være om 30år igen. Jeg håber at vi ser permakulturdesign i alle områder af vores samfund, sådan som det er blevet beskrevet i David Holmgrens Permaculture Flower. Blandt workshopsholderne var der håb og en beslutsomhed til at gøre alt, for at sikre at jorden og dens ressourcer bliver regnereret fremfor destrueret.  Karoline Nolsø Aaen havde for nogle år siden to mål i hovedet. Der skulle skrives en bog på Dansk så folk kunne læse om permakultur, og der skulle komme flere træer i jorden. Bogen er nu udgivet, og Tycho kunne ikke være tilstede på festivalen, da han skulle sørge for vanding af 1000 træer på deres forpagtet jord ved Friland. For mig og måske også for de andre som lyttede, tror jeg det blev meget simpelt…jeg tænkte, ja, jeg kan bare gør mit bedste…og mit bedste kan faktisk være virkelig opbyggende. Det er gennem vores individuelle og fælles handlinger, at vi kan forandre verdenen.

Det var fantastisk at se så mange workshops som handlede om den menneskelig element i permakultur- jeg tror at det åbnet op for diskussioner om de mangfoldig måder som permakultur design kan bruges.

Eirik har ordet på Åbningsceremonien

Efter åbnings ceremoni til festivalen, fortalte Cathrine Dolleris om Hvad er permakultur? Ud fra perspektivet af vores personlige valg. Man skal vælge at reducere sit forbrug, at dyrke sin mad, at designe sit liv, at opbygge ressourcer. Man skal vælge det fordi det er ikke den ”mainstream” måde at leve livet på (i hvert fald ikke der hvor jeg bor!) Der blev spurgt ud til deltagerne- hvordan var din vej til permakultur? Er der nogen her der har fundet permakultur efter en slags krise? Her kunne man fornemme de mangfoldig og talrige måder folk finder frem til omsorg for jorden, mennesker og en fair fordeling af resourcer.  Der var flere som fortalte om krisene som gjorde at de begyndte med at lære om og praktisere permakultur.

Cathrine fortalte på en fængslende måde, til de andre som sad i kredse der under de store egetrær- om hendes eget historie, og hvordan hun er fundet frem til et mere regenerativt liv. Det var igennem hendes arbejde i Vietnam, hvor hun opdaget at ”top-down” løsninger, i en kultur med over 500 forskellige etniske baggrunde- kunne ikke være vejen frem. Istedenfor valgt hun en anden vej.

 

Det blev ikke glemt at pointere, at hovedparten af os der sad der på det bløde græs, var kommet fra hvide, ”middle-class” familier- og at vi bliver nødt til at gøre permakultur tilgængelig for alle. Vi bliver også nødt til at forstå vores ansvar; at sidde i en position hvor vi kan påvirker andre mennesker live, på den anden side af kloden. Vi kan vælge hvis vi vil være en del af en løsning, eller en del af social og økologisk destruktion. Cathrines fine ord skabte en god ramme for resten af festivalen og det var fantastisk at se en introduktion til permakultur, hvor alle på festivalen kunne være med. Cathrines ord blev også spejlet, i en tale fra Julio Perez, senere på festivalen, når han fortalte om livet i Chile. Han fortalte at han lærte permakultur ud til folk som havde inget…inget, han gentog. De måtte bare praktisere permakultur for at overleve. Han fortalte om hvordan efterfølgende kom han til Norden, hvor folk havde alt de havde brug for. Men de havde mistet sig selv i det. De havde mistet deres forbindelse til naturen. De måtte også praktisere permakultur for at overleve; for at finde deres forbindelse til den naturlig verden, og spille deres rolle i det stor hele.

Jeg er kommet hjem fra festivalen med en glæde over alle de projekter og mennesker som arbejder rundt om i verden for at oplyse, uddanne og regenerere. Alle de mennesker som har taget et personlig valg, at leve ud etikkerne, og facilitere en forandring som kan være til gavn for både naturen og mennesker.

 

Erasmus + Mobilitet: Job-skygge på PDC kursus i England.

Tekst: Charlotte Lou Langdon
Billeder: Aranya

Erasmus+ mobiliteten: Jobskygge for Aranya og Caroline Aitkens PDC-kursus den 7. – 21. april 2018, har givet mig en masse inspiration til at udvikle min undervisning. Dette vil jeg gerne dele med dig her.

Vi var  18 i alt på High Heathercombe Center (12 deltager, 3 i undervisning team, mig som lærling og assistent, og 2 der arbejdede i køkkenet) Det var klart at denne undervisningsteam er øvet i deres afholdelse af PDC-kurser og undervisningsmetoder. Her har jeg samlet nogle af de ting som gjorde at undervisningen blev så effektiv.

Underviserne havde tænkt på og designet:

  • Hvad er det vi formidler- er det relevant for kursdeltagerne?
    Et spørgeskema blev sendt ud før kursets start- det behandlede emner som deltagerens aktuelle viden om Permakultur, deres interesser, forventninger til kurset, og fremtidig planer for at bruge Permakultur i deres liv. Undervisningsteam læst disse igennem på ankomstdagen. Dette førte til en bedre forståelse af gruppen. F.eks hvem havde allerede erfaring med permakultur, og hvem der var nybegyndere. Spørgeskemaene informerede undervisning på kurset og gjorde det muligt at opfylde deltagernes forskellige behov. Spørgeskemaet har også hjulpet med at afdække ukendte forhold som sundhedsproblemer eller indlæringsvanskeligheder.

Hvordan formidles det – er processen engagerende og interaktiv?
Kursdagene var fyldt med aktiviteter og muligheder for at tilfredsstille mange læringsstile. Visuelle kunne se på slideshow præsentationer, fritstående billeder, samt billeder og klare mind-maps på whiteboardet. Linguistiske kunne arbejde i par eller grupper, kinesthetiske studerende fik mulighed for at bevæge deres kroppe og udfør praktiske aktiviteter, og auditive blev mødt med diskussioner, præsentationer og oplæg. Deltagerne blev inviteret til at arbejde i grupper, i par og ofte vendt tilbage til hele gruppen for at dele de individuelle oplevelser fra aktiviteterne. Dette betød, at kurset var dynamisk, men også at deltagerne kunne sammenligne deres egne resultater med andres resultater og dermed udvide deres forståelse.

Eftermiddagssessioner var specielt forbeholdt praktiske og udendørs aktiviteter, da det normalt er en tid med lav energi, når man sidder i et klasseværelsessituation. Aktiviteter omfattede jordprøvning, observation af naturlige systemer,  målning af hældning med bunyip og A-frame. “water audit” og meget mere.  ”Hand-outs” gjorde det  muligt for mindre grupper at arbejde selvstændigt, mens de stadig modtog vejledning fra lærere. På de ”hand-outs” var spørgsmål, der skulle udfyldes til senere præsentation til hele gruppen. Hvordan er jorden, hvor du har taget din jordprøve? Hvordan er sammenligning mellem jorden her og det første sted? t.eks.

Det var tydeligt at lærerne var blevet inspireret af The Multiple Intelligences, Action Learning Cycle og Accelerated Learning i deres undervisning. (Deltagerne ”forberedes”  ved at skabe et trygt miljø og ved at udgå fra deres aktuelle viden af emnet. Indholdet præsenteredes kreativt og interaktivt, og deltagerne havde derefter mulighed for at øve de nye kunskaber i virkelige situationer. De fik derefter indsigt og tilbagemeldinger gennem peer support, coaching, personlig observation, evaluering og feedback)

Hvordan forbinde vi denne nye læring med vores gamle viden? En cyklisk læringsmetode.

Review (tilbageblik og opsummering) af foregående dags indhold blev udført af grupperne hver især. Review Gruppen planlagde deres næste morgens ”Review” for resten af gruppen og blev givet inspiration til hvordan de kunne gør det, med nogle “ideekort”. Ideerne var baseret på The Multiple Intelligences, så grupperne blev opfordret til at genopfriske alles minner gennem mime, logiske puslespil som at løse anagrammer, kinestetiske aktiviteter, herunder repræsenterer et skovøkosystem med deres krop. En deltager blev til et træ, en anden til en en-årig urt, og endnu en anden blev til saprotrofe svampe. Linguistiske metoder blev også brugt i Reviews, hvor deltagerne kunne tale med en partner, om hvad de minder fra den foregående dag. En fantastisk Review var auditiv / musikalsk og bestod af gruppen, der sang nogle meget sjove sange om den foregående dags indhold.

I slutningen af den første uge bestod Review af at hele gruppen kunne tegne i billedform, hvad de havde lært i løbet af ugen, og de forsøgte at matche minderne til de rigtige dage.

Hvordan fører det os fremad – hvad kan vi gøre med denne nye viden?
Underviserne gav mange praktiske eksempler på hvordan den nye viden kunne bruges af deltagerne og introducerede dem til agroforestry metode, selvforsyning, national og global organisation, alternativ økonomi mm. Der blev organiseret tre besøg hvor deltagerne kunne se praktiske eksempler på hvad vi havde snakket om i klasseværelsen. Vi besøgte Martin Crawfords skovhave, Land Matters økolandsby og Odd-Job Community genbrugsbutikker.


En af underviserne havde taget med deres Permakultur bibliotek, med relevante bøger om emnet. Gennem kurset blev relevante bøger lagt på gulvet af klassværelset, så deltagerne kunne se dem, kigge igennem eller låne for at læse på deres ophold på High Heathercombe Center. Dette betød en masse inspiration for videre læsning på emnet og hvor deltagerne kunne finde mere information efter kurset slut. Det betød også at deltagerne fik muligheden for at gå dybere ind i, hvad de følte var relevant for dem, uden for undervisningstiden.

Deltagerne fik evnen til faktisk at begynde at designe under kurset, præsentere deres design til de andre i klassen, og modtage feedback fra underviserne og lærlinger. Dette blev gjort mulig ved den kreative præsentation af kursusindhold, gruppedynamik og supportsystemer samt muligheder for at øve designteknikker.

Et godt eksempel på dette er præsentationen af ​​permakulturprincipper (i slideshow form) og principper for økologi gennem tegninger på tavlen og diskussion. Underviserne inviterede altid deltagerne om at bidrage. “Hvad er forskellen mellem disse to økosystemer?” Gennem nysgerrige spørgsmål, ved at observere billedet, og tænke for sig selv, kunne gruppe fastslå principperne i deres viden.

Efter at være blevet introduceret til principperner og planlægningsværktøjer (zoner, sektorer osv.) blev deltagerne givet en lille designøvelse til arbejde på i deres grupper. Det var en enkel problemløsningsøvelse: hvor skal man placerer denne kompostbeholder i en lille have. Haven blev tegnet på whiteboardet og grupperne kunne diskutere hvor de syntes kompostbeholderen skulle placeres og hvorfor. Efterfølgende kunne de får feedback fra underviserne om hvordan de gjorde. Til sidste kunne grupperne lavde en detaljeret design for et område af High Heathercombe Centre. Kurset kulminerede i designpræsentationer, feedback og fejring.

Undervisningsmetoder, individuelle sessioner og kurset som helhed blev evaluerede, både under kurset (når deltagerne var optaget af praktiske aktiviteter) og af deltagerne selv gennem muligheden for at skrive tilbagemelding på post-it noter og sætte dem mens underviserne var udenfor.

  • Overordnet struktur:Hvad kan vi ellers lære af disse interaktive, velplanlagte, praktiske/teoretiske kurser, der afholdes i Storbritannien? En del af læringen kan komme fra at se på kurset selv: Undervisningsmetoder, værktøjer og de fantastiske online og print læringsressourcer som findes til rådighed for studerende.Men vi kan også lære af de overordnede strukturer, der understøtter disse kurser i form underviser-guilds, mentorer og fælles læringsressourcer, der gør det muligt for en gruppe lærere at tilbyde uddannelse af høj kvalitet og værd, for deltagere over hele landet.Aranya er en del af en lærer-guild kaldet “Designed Visions”, som består af Aranya, Looby Macnamara, Chris Evans og Hannah Thorogood. De har arbejdet med at lave materialer, kursustabeller, konstant evaluering og forbedring , fungerede som støtte gruppe, inspirationskilder og peer review. Samtidig så bliver alle deres kurser slået op på en fælles hjemmeside.

    Caroline Aitken havde arbejdet under en dygtig mentor: Patrick Whitefield, hvor hun havde lært mange af de interaktive læringsevner og -teknikker, der kom igennem på kurset. Begge to startegier giver rigtig gode mening, og som vi har lært i permakultur er det ofte det bedste ide at integrere elementer- så de kan gensidigt støtte hinanden.

Så husk til din næste workshop eller kursus:

  • Forbered godt med lektionsplaner og forventede læringsresultater (Learning Outcomes)
  • Forbered deltagerne ved at skabe et behageligt og afslappet læringsmiljø og inviterer til en kooperativ gruppekultur.
  • Find ud af deltagernes tidligere viden og gøre indholdet relevant for deres behov.
  • Skabe muligheder for både gruppe-, par- og individuel arbejde.
  • Hold kurset dynamisk ved at inkludere mange forskellige undervisningsmetoder.
  • Få deltagerne til ofte at gennemgå og blive påmindte om informationen.
  • Guide deltagere til faktisk at begynde at sætte læringen i praksis, og tilbyde feedback eller peer-2-peer-deling.
  • Tænk på The Multiple Intelligences– Visuelle, linguistisk, auditiv, kinaesthetic osv.

Links- Læs mere her:
Multiple intelligences
Action Learning
Accelerated Learning

 

 

 

 

Vijana Wetu opbygger permakulturprojekt i Vestkenya!

Den bedste fattigdomsbekæmpelse, der findes! – Permakultur ved Viktoriasøen i Kenya

 Af Tove Bang

Vijana Wetu er et unikt samarbejdsprojekt mellem en gruppe unge i landsbyen Asembo ved Viktoriasøen og en flok danske ildsjæle med base i økolandsbyen Friland på Djursland.

Foreningen Vijana Wetu vil gøre en forskel for et fattigt lokalsamfund i landsbyen Asembo ved Viktoriasøen i Vestkenya. Vijana Wetu er swahili og betyder ´vores ungdom´, og det er samarbejdet med en lokal ungdomsgruppe, der udgør kernen i opbygningen af “Banda River Permaculture Demonstration Center” i landsbyen.

Billederne er fra en permablitz, som fandt sted under sidste besøg fra Danmark i januar 2018.

Vil du støtte projektopstartsperioden kan du købe jordlodsbeviserpå 100, 300 eller 500,- kr., hvor du automatisk bliver medlem af vores forening i et år, så du kan følge med i udviklingen. Se www.vijanawetu.com

Vi kommer gerne og holder foredrag og fortæller om vores tværkulturelle samarbejde og implementeringen af permakulturprojektet. Kontakt: Tove Bang, friland11@hotmail.com

Se mange fine billeder og beskrivelser af projektet på: www.vijanawetu.com

 

Permakulturdesign og næringsstoffer på Svanholm Skovlandbrug

Vi har skrevet en artikel om permakulturdesign og næringsstoffer, som vi håber vil inspirere I der arbejder med skovhaver og skovlandbrug, så beplantningerne bliver højproduktive alternativer til industrilandbruget. Artiklen bliver samtidigt første gang vi præsenterer vores design for Svanholm skovlandbrug nr.1:

På vores permakulturlandbrug har vi lavet et næringsstof-regnskab, og det har tydeliggjort hvor fantastisk enkelt et permakultursystem kan gøre noget, der ellers er komplekst i nutidens samfund. Det bliver enkelt, fordi vi arbejder med naturen i stedet for imod den. Når vi planter flerårige planter, lader vi naturen skabe et veludviklet rodsystem. Når vi planter akkumulatorplanter og kvælstoffikserende planter, henter vi de næringsstoffer, som er tilgængelige i naturen. Når vi så samtidig giver vores egen gødning retur, så kan vi springe over de fabrikker, de miner og al den transport og det arbejde, der i dag er forbundet med næringsstoffer i landbruget … og vi kan undgå risikoen for, at næringsstoffer ender forkerte steder som i grundvand, sø og hav. Vi laver robuste dyrkningssystemer, der er selvforsynende med næringsstoffer år efter år.

Det er en artikel, der bringer helt ny viden, da vi selv ud fra vores landbrugsfaglige viden, har videreudviklet en metode der beskrives i “Creating A Forest Garden”. Artiklen bringes i forårsnummeret af Permakultur tidsskriftet, som du automatisk vil modtage som medlem af foreningen Permakultur Danmark.