Kategoriarkiv: Aktiviteter, Kurser, Festival

Sandmosen 38 – et nyt LAND center i Nordjylland!

Af Cecilie Tapdrup og Tonie Bjørneskov

Det blev en spændende tur til Nordjylland, da vi i år deltog i den
årlige LAND forsamling for LAND centre og andre interesserede. På programmet stod akkreditering af et nyt LAND center. Læs mere om LAND forsamlingen her.

Sandmosen 38 har rigtig mange spændende ting at byde på, hvis man ønsker at se eksempler på skovhave, allédyrkning og markedshave.

Design af Sandmose 38

Designet for Sandmosen 38 bliver gennemgået til LAND forsamlingen. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Først fortalte Jozef om sit arbejde med designet og tankerne med LAND centeret. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Herefter var der en rundvisning i området. Vi  startede ved den private urtehave. I urtehaven forklarede Jozef om, hvordan han var gået fra højbede til no-dig, om valget af de forskellige grøntsager og plantefællesskaber.

Hønsedrivhus

Et kig ind i hønsedrivhuset, hvor der er flere terasser med planter. Hønsene bor ovenfor og er afskærmet fra planterne med hønsetråd. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

I tilknytning til urtehaven står et hønsedrivhus.

Et spændende projekt, hvor Jozef har gjort sig erfaringer med passiv solenergi. Jorden er gravet af, så dyrkningsjordens overflade ligger lavere end jorden udenfor. Højdeforskellen i drivhuset gør, at luften cirkuleres bedre. Jozef fortalte, at de erfaringer  han har gjort sig her, er tænkt med ind i en ny polytunnel.

Som det næste kom vi forbi “børnhaven”. Her har Jozef igennem en årrække haft mindre træer stående til de blev store nok til at plante ud. Alle træer er nu plantet ud og denne sommer har bedet været inddraget til grøntsagsproduktion.

Levende  hegnspæle

Sandmose 38 ligger i et område med mange rådyr. Jozef er derfor nødt til at hegne urtebede og nyplantninger. Jorden er meget vandlidende og der er naturlig opvækst af rødel. Disse graves op, når de når en vis tykkelse og plantes så som levende hegnspæle.

Rødellene står også som nitrogenfikserende træer i det område, der er lagt ud til allédyrkning, men inden vi nåede hertil kom vi igennem
skovgræsningsområdet,  hvor Jozef har plantet nøddetræer af forskellige arter.

I skovgræsningsområdet plantes nøddetræer, blandt andet valnød. Træerne beskyttes godt med jorddække og hegn mod de mange rådyr i området. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Allédyrkning

Området med allédyrkning er udmålt med snore og rødel omplantet i rækker med grøfter imellem. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Vores næste stop på  rundvisningen var et område med rødel, hvor Jozef har gjort klar til allédyrkning, hvor der tydeligt er målt op med snore, hvor rækkerne med 10 meter mellemrum af blandede frugtræer skal stå med 3 meters mellemrum. Placeringen af denne have er nøje planlagt efter de højdeforskelle der er på grunden og det omkringliggende terræn. Planen med træerne er blandt andet, at de skal skærme for den allerede etablerede markedshave, som skal udvides i løbet af næste år og levere de grøntsager Jozef sælger i sin vejbod.

Polytunnel

Der er gravet mange grøfter på grund af den høje vandstand på grunden, som består af skiftende lag af flyvesand og leret, gammel havbund.  Grunden ligger omkring 4 meter over havniveau. Foto: Cathrine Dolleris.

På grund af den vandlidende jord har Jozef valgt at grave grøfter. Sandet herfra er lagt langs den nye polytunnel.  Vandet opsamles i tagrender og slutter i en anordning, hvor der meget let kan justeres om vandet ledes til grøntsagerne indenfor eller til plantesalgsbedene omkring polytunnelen. Om vinteren går der høns, som leverer æg til vejboden.

Polytunnellen har regnvandsopsamling langs med siderne. Regnvandet kan enten opsamles i en tank indenfor eller ledes ud til dyrkningsområdet ved siden af ved at dreje på afløbsrørene. Foto: Karoline Nolsø Aaen.
I polytunellen står om vinteren et mobilt hønsehus, der kan flyttes ud i skovlandbruget om sommeren. Foto: Karoline Nolsø Aaen.

Drivhus

Rundvisningen sluttede i Jozef første drivhus,som han har brugt som undervisningslokale. Her  forklarede Jozef om tomatdyrkning og sine forsøg med stiklinger fra blandt andet figentræer.

Jozef forklarer om stiklinger og opformering i drivhuset. Foto: Cathrine Dolleris

Sandmosen 38 blev akkrediteret til LAND center og  blev stolt fejret af forsamlingen d.  17. november 2018.

LAND netværket drager nytte af støtte fra Erasmus+.

LAND forsamling November 2018

Af Signe Engelhardt Christensen

Årets LAND forsamling blev afholdt i Aabybro hos Jozef og Bente Blockx, Sandmosevej 38 i Aabybro.

Deltagere til LAND forsamlingen anno 2018 hos Jozef Blockx Sandmosen 38. Foto: Karoline Nolsø Aaen

Sarah McCarthy som i øjeblikket indsamler data til sit kandidatspeciale om permakultur i Danmark faciliteterede weekendens første workshop under temaet “mål, udfordringer og løsninger i LAND centrene.” Workshoppen var fint sat op og fungerede godt som opstart til en weekend i samarbejdets navn.

Aftenerne bød på opdateringer fra de tilstedeværende LAND centre og startere. Karensminde, Myrrhis, Kattekærhus, Vestjyllands Højskole og Faery Meadows delte erfaringer om både godt og ondt fra årets løb. Der blev talt tørkehåndtering, øko-renovering og byggeri, samt om personlige og praktiske udfordringer.

Lørdag morgen havde rimfrosten dækket Sandmosen 38 og vi fik en smuk rundvisning på Jozefs skønne sted.

Hønsene nyder friheden og hønsebroer til de forskellige arealer. Foto: Karoline olsø Aaen

Deltagerne beundrende de kvælstoffikserende stolper(!!), høns på arbejde med jordbearbejdning, silvopasture, alley cropping, markedshave, planteskole, polytunnel og andre drivhuse. Nogle elementer er helt eller halvt udført, mens andre stadig befinder sig i planlæggelsesfasen. Fælles for hele stedet er at Jozefs design viser sig tydeligt og velgennemtænkt over hele linien.

Lørdag eftermiddag blev brugt på fokuserede og intensive open space diskussioner. Blandt emnerne var

  • Ideer fra besøgende til hvad der er interessant at se på et LAND center
  • Hvorfor være en del af LAND netværket?
  • Hvordan får vi LAND netværket til at vokse?
  • Startpakker til interesserede
  • Kvalitetssikring af LAND centrene
  • Arbejdet med frivillige
  • Lokale netværk omkring LAND centrene

Læs noterne fra Open Space her

Lørdag aften fik Jozef under stor jubel sin velfortjente LAND akkreditering. Se beskrivelsen af Sandmosen 38 LAND center her.

Tycho fortalte rejseberetning fra Kazakhstan og Kirgisistan hvor han og Karoline i september har besøgt æblernes vugge og verdens eneste æbleskov.

Søndag blev brugt på i fællesskab at sætte handling bag lørdagens ord.

Næste LAND forsamling 15-17. november 2019

Jozefs drivhus og tre af LAND forsamlingens deltagere. Foto: Cathrine Dolleris

LAND netværket drager nytte af Erasmus+ midler.

Kooperativers rolle i udviklingsarbejdet

Seminar: Kooperativers rolle i udviklingsarbejdet, afholdes i København,
den. 14. november 2018,  kl. 14-19.30

Civilsamfund i udvikling (CISU), Økologisk Landsforening (ØL), Dansk Ugandisk Venskabsforening
(DUFA) og Danish Forestry Extension (DFE) er gået sammen om at arrangere dette seminar:

“Man vil på denne dag få større viden om muligheder og udfordringer i at understøtte bæredygtige produktionssystemer, forbedre markedsadgang, og indtægt blandt småbønder i Syd og specielt at inddrage kooperativer i en sådan strategi, herunder muligheder og udfordringer i et samarbejde mellem NGOer, organisationer i Syd og danske virksomheder.”

Se seminarprogram her

 

 

Voksende Permakulturnetværk på Lolland-Falster

Snakken gik livligt under vores permakultur-komsammen i Ursulas have i Vesterborg på Lolland, søndag den 2. september.

Vi gik en tur rundt i haven, en have under forandring, hvor nogle af permakulturens principper allerede er udført, hvorimod andre projekter stadigvæk er i støbeskeen.

Mens vi drak kaffe, te og hjemmelavet kombucha og spiste dejlig æblekage med Fejø-æbler og en raw food kage, kom vi vidt omkring. Vi talte om alt lige fra kemikalie- og plastikfri kropspleje til raw food, veganisme og husdyrhold, sundhed og fermentering, men ikke mindst også om, hvor dejligt det er at møde ligesindede mennesker med de samme interesser.

Så vi blev enige om, at vi fremover vil prøve at holde den slags arrangementer nogle gange i løbet af året – hos hinanden eller andre steder, og med fokus på forskellige emner.

Arrangementerne er åbne for alle med interesse for permakultur.

Næste komsammen for permakulturinteresserede på Lolland-Falster afholdes den 30.september 14.15-17.30 i Flintinge
https://www.facebook.com/events/537917283332336/

Komsammen for permakulturinteresserede på Lolland

Bor du på Lolland- Falster, og vil gerne møde andre som interesserer sig for, og arbejder med
permakultur?

Søndag den 2. September, kl. 14.45 – 17.15
afholdes der haverundvisning og komsammen i Vesterborg på Lolland.

Du kan læse invitationen nedenfor, og finde begivenheden på facebook her.

af Ursela Behrle
For at yde et beskedent bidrag til et aktivt permakultur-netværk på Lolland-Falster og omegn/øerne, vil jeg gerne invitere til haverundvisning og komsammen.
Jeg har en have af ”almindelig” størrelse, der er under omlægning til permakultur.
Jeg vil også fortælle lidt om kropspleje uden kemi, og da jeg spiser meget vegansk raw food, vil jeg sige et par ord om, hvordan jeg oplever, at det harmonerer med permakultur.
Desuden har jeg en wordpress-blog, så hvis der skulle være nogen, der har spørgsmål omkring det at blogge, kan vi også komme ind på det.
Der vil desuden være en lille forfriskning samt kaffe/te og hyggeligt samvær.
Det er mit håb, at vi efterfølgende kan give stafetten videre til en anden permakultur-interesseret, der vil være vært for næste komsammen og måske fortælle lidt om sine interesseområder indenfor permakultur.

Dato & tid: Søndag, den 2. september, kl. 14.45 – 17.15
Sted: Rosningevej 10, 4953 Vesterborg
Pris: 25 kr. til dækning af forplejning

Jeg har en meget stærk parfumeallergi. Du bedes derfor være uparfumeret!

Tilmelding nødvendig: Ursula, mobil/sms: 52 99 93 03

Permakultur kursus på Ridgedale

Af Kristiane Ravn Frost

Min baggrund for kurset

Jeg har undervist i kost og livsstil siden 1982 i Norge, Sverige, Danmark og USA. I 2001 udviklede jeg enkle, men effektive selvreflektion/coaching metoder med henblik på forvandling af dybereliggende programmer, så det bliver lettere at leve i overensstemmelse med det, vi ved er godt for os og den planet, vi lever på. Herudover er jeg én af 4 oprindelige initiativtagere til OASIS, et spirende internationalt & multikulturelt øko-samfund i Danmark. I øjeblikket forhandler vi om at overtage den tidligere Skælskør folkehøjskole samt nabogrund med intentionen om at lave et kombineret øko-samfund, LAND-center, omstillingsinitiativ, folkehøjskole og ’øko-prenørskaber’.

Jeg besøgte første gang Ridgedale Permaculture farm i forbindelse med en Global Ecovillage Networks konference i Sverige i 2017 og blev både imponeret, inspireret og provokeret i løbet af rundturen. Jeg forstod, at kurset ville være godt for mig og ansøgte Permakultur Danmark om at komme med på kurset via Erasmus+ programmet. Mine læringsmål i forbindelse med kurset er og var mangeartede. Dels at kunne designe vort sted bedre, dels at få et certifikatet, dels at udvide mine undervisningsmæssige kompetencer til ikke kun at omfatte kost, livsstil og personlig udvikling, men også dyrkning, idet jeg igennem mange år har været mere eller mindre selvforsynende med grøntsager, og dels at blive en aktiv del af og ressource for permakultur bevægelsen.

Indhold af kurset

Kurset gav mig alt dette og mere til. Desværre var vores projekt ikke et af de projekter, vi arbejdede med på kurset, men så fik min mand og jeg da mulighed for at være med på to forskellige projekter, hvilket gav os et bredere erfaringsgrundlag til at designe vort eget projekt. Kurset startede med, at Richard fortalte, at han i sin praksis har erstattet den måde, permakultur laver målsætning, med ’holistic management’, som er udviklet af Allan Savory. Det går ud på at beskrive den sammenhæng, også kaldet den holistiske kontekst, vi indgår i. Centrale spørgsmål til at afklare vores ”holistiske kontekst” er:

  1. Hvem træffer beslutningerne? At definere beslutningstagerne er et logisk sted at starte.
  2. Hvilke ressourcer findes ud over penge? Han talte om 8 former for kapital, hvoraf penge kun var en. (Se billedet af en af hans slides herunder)
  3. Hvordan ser økonomien ud? Hvor mange penge har vi? Hvor mange penge skylder vi? Hvilke penge kan vi forvente at modtage månedligt eller som engangsbeløb.
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/
Kilde: http://www.appleseedpermaculture.com/8-forms-of-capital/

Når disse spørgsmål er afklaret begyndes på næste fase i afklaringen:

  1. Formålsparagraf. Hvad er det vi vil opnå?
    1. Vore grundlæggende værdier. Hvilken livskvalitet søger vi? (Uafhængigt af tid, sted og omstændigheder).
    2. Hvad er vi villige til at gøre for at opnå denne livskvalitet? Hvad skal produceres? Hvad skal gøres? Svarene på disse spørgsmål giver projektet sin konkrete form.
    1. Det fremtidige ressource grundlag. Hvilke ressourcer ønsker vi skal være tilgængelige i fremtiden for os selv, vore børn, vore børnebørn, vore oldebørn osv? Hvordan er jeg/vi nødt til at leve/opføre mig/os for at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer? Hvordan skal mit/vores landskab være/passes/behandles for at opnå det?

Følgende syv testspørgsmål bruges til at evaluere større beslutninger/projekter, når den holistiske kontekst er klarlagt.

  1. Årsag og virkning. Sigter denne beslutning mod at håndtere den grundlæggende årsag til problemet? Hvad sker der egentlig her? Hvis der ikke er et problem, er der så en mulighed for vækst?
  2. Det svageste led (socialt, biologisk, økonomisk). Vil denne handling styrke vores fremtidige ressource grundlag?
    1. Socialt. Vil denne handling opløse eller skabe modstand fra mennesker, vi har brug for støtte fra? Kan den skade vores virksomhed på nogen måde?
    2. Biologisk. Har jeg identificeret det svageste punkt i denne organismes livscyklus? Styrker denne handling de svageste led i de organismer, der bliver påvirket?
    3. Økonomisk. Styrker denne handling det svageste led i produktions-kæden? Omdannelsen af ressourcer til produkter? Omsætningen af produkter? Omsætningen af penge?
  3. Marginal reaktion: (når der skal vælges mellem flere projekter). Hvilken handling giver det største udbytte i forhold til vores holistiske kontekst og i forhold til den tid og de penge, vi skal bruge?
  4. Brutto overskuds analyse. Sammenligning af to eller flere projekter: Hvilket projekt er bedst til at dække firmaets omkostninger? Hvilket projekt giver det største netto overskud under hhv dårlige, gode eller optimale forhold? Er egne lønninger medtaget i omkostningerne?
  5. Energi/penge, kilde og forbrug. Kommer den energi/de penge denne handling kræver fra en kilde, der harmonerer med min holistiske kontekst? Er energien udvundet af en begrænset eller ubegrænset kilde og vil forbruget af denne energi være skadelig? Vil måden pengene bliver brugt på styrke eller svække vor holistiske kontekst? Bliver energien/pengene brugt til at skabe infrastruktur, der understøtter vor holistiske kontekst? Skaber vi unødig eller undgåelig afhængighed med denne beslutning?
  6. Bæredygtighed. Vil denne handling styrke eller svække vort fremtidige ressource grundlag?
  7. Samfund og kultur. Hvordan FØLES denne handling nu, når jeg både kender min holistiske kontekst og svarene på testspørgsmålene? Selvom en handling består testen, er det muligt, at det ikke FØLES rigtigt at gøre den og omvendt kan handlingen FØLES rigtig selvom den ikke består testen. Uanset hvad jeg vælger, hjælper disse spørgsmal mig til at balancere evt. negative konsekvenser af min beslutning.

’Holistic management’ blev først udviklet med henblik på at regenerere ørkenlandskaber, idet Allan Savory blev opmærksom på, at både traditionelt dyrehold og dyr i naturreservater bidrager til ørkendannelse i den forstand at muldlaget formindskes. Når dyr derimod holdes på en måde, der efterligner naturen, så er resultatet det modsatte: Så bidrager de nemlig til at forøge muldlaget og skabe større biodiversitet. Vilde dyr lever i store flokke og bliver kun kortvarigt på samme sted. Rovdyrene sørger for at holde flokken samlet. Flokken spiser en del af græsset, nedtramper resten og efterlader gødning, som er mad for larver, som igen er mad for fugle. De vilde dyr KOMMER IKKE TILBAGE IGEN FØR GRÆSSET IGEN ER HØJT. Som foroven, så forneden. Højt græs har dybe rødder. Græs der hele tiden bliver bidt eller slået af, når ikke at sende sukker nok ned i rødderne til at mikroorganismerne får noget at leve af og der kan dannes kulstof i jorden.

Med elektriske hegn til at efterligne rovdyrenes funktion og holde flokken samlet på et minimalt område, og ved at flytte sine husdyr til et nyt område dagligt, har Richard i løbet af fem år tre-doblet sit muldlag fra omkring 10-12 cm til ca 35cm. Vi fik syn for sagen dels ved at grave huller både på steder han ikke havde rørt og på steder, hvor han havde været i gang, dels ved at observere at hans græs var 3-4 gange så højt som naboens, hvor der ingen dyr gik, og hvor der endnu ikke var blevet slået hø.

For mig var dette en øjenåbner. Jeg har været 95% eller mere veganer siden 1979, så pludselig at opdage at husdyr er en del af løsningen er både provokerende og en lettelse af rang. Det er ikke urealistisk, at vi i løbet af en ti-årsperiode kan skabe et gedigent muldlag. Ligesom sunde tarme giver sunde mennesker, så giver et godt muldlag med masser af mikro-organismer og kulstof lagret i jorden gode betingelser for fortsat liv på jorden, idet mere kulstof i jorden binder mere væske, hvilket gør os i stand til at håndtere både større mængder regn og mere tørke, samtidig med at CO2 bliver bundet i jorden, hvor det gør gavn og øger vore afgrøder.

Vi behøver bare gøre det!

Og det er til og med forholdsvis enkelt. Det skal bare sættes i system, og landmændende skal oplyses om det. Folk behøver ikke engang ændre deres livsstil væsentligt for at lave denne forandring. Det efterlod mig dybt ærbødig over jordens fænomenale evne til at regenerere sig og fuld af håb om, at der også vil være en grøn verden for de næste generationer. Vore kroppe fornyer op imod 300 milliarder celler om dagen. Muldlaget kan fordobles på fem år. Fantastisk!

En anden central del af kurset var ’The scale of permanence’. En bestandighedsskala kunne vi vel kalde det på dansk, der ordner de elementer, der påvirker vore biologiske livsvilkår, i forhold til hvor meget vi kan påvirke dem.

  1. Klima
  2. Landskab
  3. Adgang til vand
  4. Eksisterende veje
  5. Træer
  6. Permanente bygninger
  7. Hegn
  8. Jordkvalitet

Richard lærte os at første skridt – inden vi begynder at designe noget som helst – er at bevidstgøre os om, hvordan klimaet har formet landskabet og adgangen til vand og hvilke rammer, det sætter omkring vore design muligheder.

Et grundlæggende princip i Richard’s tilgang er, at naturen er perfekt, som den er og at det er et komplekst system, hvor alle elementer påvirker hinanden. Det handler om, at vi skal finde vores plads i den, så vi styrker de positive sider og minimerer de skader, vi laver. Han bad os indlede ethvert design projekt med  spørgsmålet: hvor lidt er det nødvendigt at gøre, for at optimere vore livsvilkår, dvs at starte nedefra på skalaen.

Først arbejde med at forbedre jordkvaliteten, sætte hegn på passende steder, designe bygninger og plante træer. Dette passer godt sammen med Fukuoka’s one straw revolution, som i princippet også handler om at indgå i naturen fremfor at bruge den.

Og så tog vi ellers fat i at forstå skalaen oppefra. Richard er som et omvandrende leksikon. Vi fik udleveret hans 500GB store harddrev med referencer til videoer, bøger og andre steder han har sin information fra, så vi kunne gå hjem og fordybe os yderligere. Han fremhævede at dette kursus kun var begyndelsen. For mig gav det et rigtig godt udgangspunkt.

Først forstå alt det, vi ikke kan påvirke: Sol, vind, nedbør, temperaturer, forurening. Mennesker. Ildebrande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, idet det skaber rammerne omkring det, vi kan påvirke. Derefter kortlægge hældninger, skyggeområder osv i landskabet. Alle landskaber består i princippet af tre komponenter, primær højderyg, sekundære højderygge og dale. Gennem at kortlægge dem følger en forståelse af hvor vand findes og hvordan det naturligt bevæger sig. Vi så hvordan P. A. Yeomans, manden bag keyline design og keyline ploven, havde brugt denne forståelse til at optimere flowet af vand, så et tørt australsk landskab blev frodigt. Vi lærte også, at når dette bliver brugt uden fuld forståelse, kan det være meget ødelæggende, idet en ændring af landskabet fører ændringer med sig hele vejen ned gennem systemet. Han fortalte, at flere dygtige permakulturister verden over forlader bevægelsen for ikke at blive identificerede med nogle få entusiaster, der  uden en tilbundsgående forståelse af ’the scale of permanence’ promoverer swales, også på steder og måder, hvor det skaber erosion.

Endnu en overraskende indsigt kom idet denne forståelse gjorde det tydeligt at elektricitet skabt ved opdæmning af vand, bestemt ikke er ’ren’ energi, idet alt det organiske materiale der samles bag dæmningen udvikler metangasser, som er 60 gange værre en CO2 gasser.

Da veje fanger vand er det vigtigt at de placeres en smule skævt af landskabets konturer med et fald/stigning på 1-4 meter per 100 meter. Mere eller mindre vil skabe erosion. Kabler og vandrør hører hjemme langs veje og ikke på tværs af landskabet.

Han vendte tingene på hovedet ved at bede os tænke på, hvordan vi kan tage vandet til dyrene, istedet for at tage dyrene til vandet, som man plejer at gøre.

Da træer beskytter toppen af bjergrygge og vejene mod erosion, giver det mest mening at placere træer i landskabet på samme måde som veje. Så kan vi se hvor bygninger med fordel kan placeres. Sætte hegn om det, vi ikke vil, at der skal trampes på.

Richard gjorde os opmærksom på at det ikke er muligt at bevare status quo. Bæredygtighed er en illusion. Intet naturligt system er stabilt. Enten så regenererer et naturligt system sig eller også degenerer det. Naturlige processer/systemer er eksponentielle/logaritmiske. Intet er lineært i naturen. Når historier bliver fortalt som om naturlige processer er lineære, som f.eks at Kina’s økonomi vokser stabilt med 7% om året, forvirrer det begreberne. Det lyder ikke af så meget. Men det er en forvridning af sandheden, som er eksponentiel/logaritmisk. For at give os et greb om hvordan eksponentielle/logaritmiske funktioner virker, brugte han et billede baseret på to-tals logaritmen. Billedet beskriver den nuværende situation i verden ret godt.

Hvis vi har en krukke med en enkelt amøbe i kl 9 og amøben deler sig i to hvert minut og krukken er fuld kl 9:45, hvornår var krukken så halvfuld?

Bare et minut tidligere. KL 9:44. For amøben deler sig i to hvert minut. Dvs at antallet fordobles hvert minut. Dette billede gav stof til eftertanke! For det betyder at ethvert system ser rimeligt normalt ud indtil kl 9:44. Det er først mellem 9:44 og 9:45, at det bliver tydeligt, at det er ved at kollapse. Det vil sige, at når vi kan se at ting falder fra hinanden, så er forfaldet meget langt fremskredet.

Efter jeg kom hjem, har jeg tænkt, at det samme gælder den modsatte vej rundt. Vi er mange, der har gjort meget positivt for verden i mange år. Selvom det endnu ikke er slået helt igennem er der meget der tyder på at klokken også her er 9:44. Jeg tænker, at vi lever i en spændende tid, hvor det gamle system er ved at falde fra hinanden, samtidig med at der vokser et nyt og sundere system frem. Jo flere der vælger side, jo hurtigere går det 🙂

Richards opskrift på et regenerativt landbrug kan opsummeres således:

  1. Holistisk management
  2. Opbygning af jordens muldlag
  3. Efterligne naturlige økosystemers processer
  4. Lokal beslutningstagning. Lokale input/output.
  5. Lavt forbrug af fossile brændstoffer, finanser og teknologi
  6. Certificeret af kunder (fremfor organisationer)
  7. Overskud af multiple former for kapital
  8. Vind-vind for alle involverede.

Konklusion

Det overraskede mig, at vi kom så langt omkring. Jeg havde forventet, at vi skulle holde os mere til ren dyrkning, og at det ville være mindre altomfattende. Alt vi lærte kan bruges på livet som helhed og et hvilket som helst projekt, idet det mere end noget andet handler om at forstå og anerkende at naturlige systemer er komplekse og eksponentielle i sin natur. Det viste sig, at flere af de projekter, vi designede i virkeligheden var meget enkle, hvad angår designet af det dyrkningsmæssige, samtidig med at designet af det forretningsmæssige og personlige kom til at fylde en del i de fleste projekter. Alt i alt kan jeg kun anbefale kurset, uanset om du er interesseret i permakultur eller ej. For optimalt udbytte anbefaler jeg at sætte tid af til at læse Richards bog, ’Make Small Farms Work’ før kurset og til at bearbejde kurset efter.