BIOKONSTRUKTION OG DROMMETYDNING I SYDSPANIEN

Fra 1. Februar til den 31. Marts 2019 har vi været fire danske unge på et biokonstruktions- og community-living projekt 40 km nord for Sevilla I øko-byen Los Portales. Og teksten her er et kort forsøg på at invitere dig ind i hverdagen som EVS frivillig I en Sydspansk ecovillage.

(Foto: Tine Engedal)

OM COMMUNITIET LOS PORTALES

Los Portales har fungeret som et community for dets medlemmer I mere end 30 år. Fundamentet for deres sammenslutning var en fælles interesse for drømmetydning, arbejdet med det underbevidste og en jungiansk livsfilosofi. Og hvordan kan du bedre arbejde med dig selv, end ved konstant at blive udsat for den endeløse strøm af sociale udfordringer og konflikter du naturligt vil møde, når du lever og ånder tæt sammen i et lille community med 30 andre mennesker? Det kan man vidst ikke gøre meget mere intensivt, og derfor besluttede de sig for at flytte sammen ud på et gammelt landbrug mere end 15 km fra den nærmeste lille pueblo (læs: flække).

En del af den originale gruppe er stadig dem du kan møde, hvis du beslutter dig for at besøge Los Portales. I dag bor der mellem 25 og 30 voksne og børn i Los Portales, mens 10-15 medlemmer bor rundt omkring i Madrid, Sevilla og Granada og bor i Los Portales periodisk. I dag er omdrejningspunktet fortsat, at alle medlemmerne skal dyrke deres indre arbejde, for at de bedst muligt kan leve sammen. Her bruger de især drømmetydning som middel til selvindsigt, konfliktløsning og beslutningsværktøj, men bruger også andre værktøjer som sociokrati (se her for inspiration: https://sociocracy30.org/) og forum (se her for inspiration: https://www.zegg.de/en/program/zegg-forum/52-zegg-community/144-zegg-forum.html). Og alt dette og alle deres erfaringer om at holde et community sammen, vil medlemmerne hjertens gerne dele ud af og videregive til folk, som os, med nye spirende drømme om en alternativ, bæredygtig og community-baseret fremtid.

(Foto: Tine Engedal)

HVERDAGEN I ØKOBYEN

At leve i et struktureret minisamfund, med faste aktiviteter og spisetider baseret på fællesskabsfølelse, var i kontrast til en selvstruktureret studiehverdag, baseret på selvkontrol og -disciplin, det helt rigtige for en nyudklækket bachelor som mig. Det første valg hver dag var, om man skulle op til morgenyoga eller ej. Efter yoga kunne man overveje om man så skulle riste det hjemmebagte brød på ildstedet eller ej, og om der skulle den hjemmelavede gedeost på eller ej. Hver morgen startede med en morgencirkel hvor alle i communityet mødtes for at tjekke-ind og fortælle hvad dagen ville byde på. For os fire, de seks andre bio-konstruktionsfrivillige og vores to-tre koordinatorer startede arbejdet de fleste dage med endnu en morgen-cirkel på vores mini-byggeplads ved økobyens Gallinero (læs: hønsehus). Efter fire timers arbejde og det vi kaldte “second-breakfast”(inspireret af hobitternes spisevaner), mødtes alle i communitiet til fælles hjemme-dyrket/lavet frokost med massere af grønt og vilde urter fra området. Frokosten blev efterfulgt af 1,5 times siesta (læs: tid til middagslur, slackline, at læse en bog, tøjvask etc.). Derefter arbejdede vi videre i 2 timers tid, og efter 6 timers arbejde og en par gode pauser, var eftermiddagen og weekenderne frie til andre aktiviteter. Mange eftermiddage blev brugt på brætspil, opdagelsesture i området, men også utallige workshops fra både frivillige og communitymedlemmer. Workshops i alt fra straw-bale konstruktion, drømmetydning, wastefree kosmetik til rio abierto dans og bæredygtige energikilder.

LIDT OM BIOKONSTRUKTION

Hovedårsagen til at vi blev inviteret var dog for at hjælpe til med at bygge det gamle hønsehus om til beboelse, og begynde byggeriet af en tilstødende straw bale toiletbygning, og derigennem få muligheden for at lære om biokonstruktion. I løbet af den første måned var fokus primært på at transformere det store forladte hønsehus om til 6 sammenhængende værelser. Vi startede ud med at plastre sammenpressede halmballer (der i konstruktionen udgjorde skillevæggene mellem værelserne) til med barbotina (et mix af ler fra baghaven, strå fra nabogarden og vand). Næste lag bestod af at mure væggene op med acabado (en mix af 1 dele flydene ler og 3 dele sand). Sidste lag bestod i en maling af hvid ler, gips og vand, fra baghaven i et andet community i regionen. I måned to begyndte vi så at bygge fundament og ramme for toiletkonstruktionen, primært i træ, strå og metalrør, for derefter at skære halmballerne til og sætte dem I pres under trækonstruktionen. Så opgaverne på byggepladsen var varierende og gav mulighed for at vælge dagens opgaver ud fra humør, skills og hvad man nu gerne ville lære. Konstruktionen og idéen var lavet med inspiration fra biokonstruktions- og strawbaleeksperten Tom Riven (læs mere her: http://www.habitatvegetal.com/fr/flexagone). Generelt arbejdede vi med en meget flad struktur i en proces hvor alle var i gang med at lære og alle med idéer og erfaringer var velkomne til at bidrage. Så både os uden nogle byggeerfaringer overhovedet og dem som er i gang med tømreruddannelsen kunne bidrage og lære i byggeprojektet, men også i bredt i forhold til livet i øko-communitiet.

(Foto: Tine Engedal)

OM AT VARE EVSER

At tage ud gennem Erasmus+ og alle de fantastiske tilbud de har på alt mellem 2 uger og 12 måneder er en fantastisk mulighed for at rejse, lære og leve uden at det skal koste andet end tid, lyst og engagement. At blive inviteret ind i et community, og blive mødt med åbne arme og en lyst fra medlemmernes side til at dele deres erfaringer og liv med os, har været en gave. At vi så har været en del af en helt fantastisk international frivilliggruppe med en masse energi og lyst til at skabe, har været med til at gøre opholdet i Los Portales til både et hjem, en mangesidet læreplads og en legeplads fuld af tid til fordybelse og nye venskaber. Så hvis du er mellem 18 og 30 år og går og mangler inspiration, ny viden og nye skills eller måske gerne vil afprøve om livet i et øko-community kunne være noget for dig, så synes jeg bestemt du skal tage et kig på de projekter Permakultur Danmark deler på deres hjemmeside, eller på EVS-databasen, og se om der ikke er noget der taler til dig.

(Foto: Tine Engedal)