Besøg årets kastanjefestival Søndag den 13. oktober 2019, klokken 10-16 i Nordby

Danmarks eneste Kastanjefestival kan hvert år opleves i Nordby på Samsø den første søndag i efterårsferien. Her kan man finde mere end 60 farverige boder med de skønneste kastanjeprodukter, gøgl og musik, og selvfølgelig købe kastanjetræer med kyndig faglig bistand. Men der vil også være mange andre efterårsprodukter, håndværk, kunstnerisk optræden og børneaktiviteter. Årets temaer er plantefællesskaber og tang. Igen i år inviteres børnene til at blive købmænd for en dag.


Permakultur Samsø

Årets Kastanjefestival – en kæmpe succes på Samsø

På 4. år har arrangørerne, Permakultur Samsø, trukket i arbejdstøjet og startet forberedelserne til årets kastanjefest. Danmarks eneste Kastanjefestival kan hvert år opleves i Nordby på Samsø den første søndag i efterårsferien. Her kan man finde mere end 60 farverige boder med de skønneste kastanjeprodukter, gøgl og musik, og selvfølgelig få masser af information om dyrkning, sorter og anvendelse.

En hyldest til spisekastanjen

Spisekastanjen er en særlig efterårsdelikatesse. Og planter du et træ i haven, behøver du ikke længere at vente i mange år, hvis du vælger de rigtige sorter. Det er synd, at folk ikke dyrker flere spisekastanjer og kender flere anvendelses-muligheder af denne skønne nød, og det vil Samsøs Permakulturgruppen gerne ændre på ved hvert år at arrangere Kastanjefestivalen. Visionen er at genskove Samsø med en stor biodiversitet af spiselige træer.

Området omkring Købmandsbutikken vil denne dag fyldes med musik og de lækreste retter lavet på kastanjer som kastanjepandekager m chokolade-kastanjefyld, kastanjehumus, bagte, fyldte kartofler m kastanjecreme, kastanjefrokostbræt med bl.a. kastanjepaté, ristede kastanjer og kastanjebrød. Hertil serveres kastanjeøl og – likør, og der kan sluttes af med kastanjekage med æblefyld. Det er også muligt at se håndværkere, kunstnere og lokale producenter præsentere deres efterårsprodukter. I år vil bl.a. ”Klimaplanter” deltage med masser af spiselige planter, præsenteret af Magnus Buch.

I år har vi to sidetemaer: plantefællesskaber og tang.

Spisekastanjen er fantastisk, og dens anvendelsesmuligheder er mangfoldige. Permakultur Samsø arbejder på at plante flere træer og skabe flere skove på Samsø for at modvirke klimaforandringerne. Men det er vigtigt at indse, at alle planter, træer, dyr og mennesker har en fysisk og åndelig forbindelse. Når disse forbindelser forstyrres, kan kaos opstå. Men når disse systemer fungerer i harmoni, produceres og opretholdes livet. Formålet med temaet er at ændre opfattelsen af at pladsen under et frugttræ skal holdes ren og plantefri. En almindelig tro er, at meget lidt vil overleve under et træ, dette kunne ikke være længere væk fra sandheden. Mange planter vil ikke alene vokse under et træ, men vil også gavne træet i de kommende år. Korrekt udvalgte planter kan tjene mange formål, alt fra at tiltrække gavnlige insekter, til udvinding af næringsstoffer fra jorden, så træerne kan håndtere det. Plantefællesskaber oprettes også for at lette din arbejdsbyrde, mens træet drager fordele af skadedyrsforebyggelse, befrugtning og bestøvning.

Kom og vær ‘Købmand for en dag’ ved Kæret i Nordby.

“Bliv købmand for en dag” var sidste år en ny aktivitet for børn på årets Kastanjefestivalen. Har du en lille købmand gemt i dig så kom og sælg noget af dit brugte, men gode legetøj. Børn fra 3-15 år er velkomne, men ikke voksne med lopper. Medbring et bord, en pengekasse og alt hvad I tror, der kan sælges, som fx brugt legetøj, bøger, film, frugter fra haven, tøj, planter, hjemmelavede ting, drikkevarer og mange andre spændende ting. Alle børneaktiviteter holder i år til ved Kæret i Nordby. Her er det også muligt at lave små huse af græskar til alle de små kastanjefeer.

Se hele programmet på facebook under ”Samsø Kastanjefestival”

 

På Permakultur Samsø vegne.

Birgit Rothmann