Alle indlæg af Cathrine Dolleris

Kunne du tænke dig at være med i et nyt netværk for permakultur i parcelhuset?

Så kom til vores første uformelle og hyggelige arrangement torsdag d. 19. september kl. 17-19. Arrangementet foregår i København (Vanløse/Brønshøj). Vi går en tur i to haver og snakker om permakultur og parcelhuse, og til sidst vil vi samle op og høre om interessen for at deltage i netværket. Transport mellem haverne er ca. 5 min. på cykel eller evt. i bil. Tilmelding og mere info om mødested og det praktiske til: Birthe Marie: bmh@birthemarie.dk, mobil: 24811566 eller Camilla: mail@camillabrok.dk, mobil: 30953154.
Vores tanker er at skabe et netværk, hvor vi kan inspirere hinanden og tale om de særlige udfordringer og muligheder, der er for permakultur i parcelhuset.
Vi forestiller os at vi kan tage på besøg hos hinanden eller lave forskellige aktiviteter fx ture, temadage eller frøbytte, men der er masser af muligheder, og måske har du nogen endnu bedre ideer? I første omgang vil vi forsøge at samle folk i det Storkøbenhavnske område, men hvis du bor i parcelhus et andet sted i landet og synes det lyder spændende, så send gerne en mail.

The Nordic Permaculture Festival (NPF) 2019

Text and pictures by Peter Tallberg & Linnea Rundgren Himmelsbjerggården, Denmark

“What is permaculture to you?”

I was asked to answer this question by Cathrine Dolleris during the opening circle of the festival. We had travelled together to the festival from her lovely home and LAND center on Orø. My partner, Linnea, and I spent a couple nights there, catching the annual viking market, which set a nice tone for our Danish journey and a good foundation for a dive into the world of self-sufficiency.

Permaculture is a design tool which helps me to understand the different dimensions of a site or bioregion. As a landscape architect permaculture allows me to interact and play with an ecosystem and its services in order to create abundance and harmony. But I was not the only one to answer this question out loud, and many complementive answers were heard. The festival took place during the hottest weekend of the decade, gathering a diverse and colourful crowd from all around the Nordics, as well as a handful from the Baltics, and the Americas. We greeted each other by organizing into a rough map of where we came from. Naturally there were many Danes, as we were deep in the Danish hinterlands, but also plenty of Norwegians. The other Nordic countries only had a couple of representatives. Linnea and I felt quite lonely over in the Swedish/Finnish corner of the lawn.

Previously the festival was held in Norway in 2018, Iceland in 2017, Finland in 2016, Sweden in 2015, and again Denmark in 2014. For Linnea this year was her first, whilst I had partaken in Finland and Iceland.

The Nordic Permaculture Festival gathers engaged individuals of all ages from Denmark, Norway, Sweden, Finland, Iceland and many other regions. We come together in order to share our knowledge, tools and experience in a wide range of subjects, from practical garden skills to scientific research.
A marketplace unraveled on the courtyard of Gammelgården with goods from near and far ranging from plants, to permaculture books, crafts, produce, and art. This sunny hot day, which elsewhere was considered an alarming heatwave, became for this group of permaculturists a strong affirmation in the actions they stand for. Glocality is a concept of thinking globally and acting locally, a perspective which can be adopted by any person in any environment.

Even though the amount of festival attendants initially overwhelmed the kitchen, Hjerterum, the food was certainly nutritional and prepared with love. Some ingredients were grown on site, partially foraged by frollicking children, the rest was surplus from different stores. The concept of dumpster diving has become a commonly accepted phenomena, as the general awareness of food waste has grown. Minimizing food waste is one of the largest positive impacts on holistic resource management that we as individuals, consumers and corporations can make with very little effort. Fortunately some stores and restaurants agree to hand the leftovers over to those who wish to consume it without going via a dumpster. This naturally preserves the self-esteem of those who opt to rather consume leftovers, than allow them to get spoiled in a bin.

Bees were an ever present element. Danish wild bees, bee hotels and bee food as a condiment for the breakfast porridge. Their slightly less charming cousins, the wasp, made an appearance from time to time, causing a degree of mayhem which resulted in a few casualties. Although we were very considerate to their rights of existence, I happened to stroke one without its consent, which ended me with a swollen left hand, still slightly throbbing as I write this article. All human participant survived the event, alas not all buzzing entities were so lucky. Greed is perhaps not only a human behaviour, as wasps, bees and other insects decided to dive into open jars of honey and into hot cups of tea.

The natural area was green and lush as the festival took place during the peak of the Nordic summer. Temperatures were in the high twenties, allowing us to sing and dance outdoors late into the evening. The dry weather did mean we were only allowed to have a camp fire at one location with plenty of safety precautions. However, it also meant there were barely any mosquitos around.
Himmelsbjerggården is a center for inspiration in sustainable development, which offers spaces for lectures, workshops, discussions, and meetings. It is situated on 20 ha of beautiful landscape, with 14 buildings of different sizes with a total area of 6000m2. The place has been run by WeCreation since March 2017, with the focus of creating a framework, which uplifts the vision of Himmelbjerggården. It facilitated the versatile needs of the festival well, allowing many of the participants to share their life stories, showcase their many projects and initiatives, inspiring novices and veterans alike 1.

Inspiring topics were explored through workshops and lectures, ranging from fermentation and mycology, agro forestry and natural building to life design and Danish Ecovillages. The workshop holders had different levels of expertise and experience, but all burning passionately for their field of interest. Although some activities were cancelled over the weekend, there were still plenty of things to do. Simply enjoying the warm summer, walking in the forest or networking with the other participants easily filled any gap in the schedule. Personally I aimed to have a well rounded experience with some lectures, some workshops, some play, and in the evening dance and music. Admittedly the hot days did provide somewhat of a challenge for daytime lectures, as the classrooms were sweltering hot. As the evenings cooled the air, energy returned and we enjoyed wonderful dinners together, accompanied by lively discussions on the topics of the days lectures.

Each evening had its own musical entertainment, from dreampop/electrica by Electric Ghost, Danish folk/middle age tunes by Virelai, and alt rock/shamanic chants by Triple Fortune. The evenings continued into the dark of night, as the stars came out to play creating an ambient ceiling high above the crackle of the campfire. As the days promised to be packed with action we did not let the cozy evenings drag on for too long. The nights were semi restless as my sleeping mat leaked and the high vibes produced vivid dreams. Fortunately the morning showers were ice cold, which guaranteed to wake up the mind and refreshen the spirit. Chi-gong sessions were held twice daily, for those interested, opening up the energy flows and shedding any stagnation from sitting through lectures or sleeping on roots. It certainly is a good idea to stretch out the muscles in preparation for the engaging day activities and the epic evening ring dance offs.

Himmelbjerget is Denmark’s highest point, standing at 147 metres above sea level. It was formed at the end of the previous ice age by subglacial streams. As the hill is not evenly round on all sides it is considered a false hill by geologists. Nonetheless the view from atop is mesmerizing and exotic in the otherwise flat Danish landscape. At the foot of the hill lies the lake Juelsø, as part of a sequence of multiple lakes.

The place became well known when the Danish poet St. St. Blicher held a gathering here in early August 1839. The 25 meter high tower, designed by architect L.P. Fenger was unveiled in June 1875, in commemoration of King Frederik VII. It bears the inscription: In commemoration of the King – Frederik VII – a friend of the Danish people – the giver of the Constitution2.

In the end, all who remained gathered in the gym hall for a final circle and round of thanks. We held hands, and expressed our gratitude to the organizers, the cooks, the hosts, the place, the volunteers, the spirits, the new bonds, and shared moments. We curled together into a large group hug, toning together and raising the vibrations in unison with our voices. The hall erupted in cheers and laughter, applause and whistles, stomping feet and wide smiles. It all came together, and in the end we seemed almost unable to part ways. Until our merry pumpkin wagons carried us off to new adventures in life, a little wiser, somewhat older, and lots happier.

The world may report this weekend as an alarming display of the climate crises we stand in front of, but for us who participated in the NPF 2019, I believe it will be remembered as a showcase of solutions, a moment of sharing hope, and a chapter of cheerfulness.

References:

  1. www.himmelbjerggaarden.com
  2. www. himmelbjerget.dk

Tekst og fotos er lavet i forbindelse med Permakultur Danmarks konkurrence om  bedste video, fotos og artikel i forbindelsen med festivallen og vinderne er blevet tildelt en halv billet til festivallen for deres smukke bidrag.

Se også Linnea Rundgrens smukke og poetiske video om festivallen:

http://permakultur-danmark.dk/da/bedste-video-fra-nordisk-permakultur-festival-2019/

 

Bedste video fra Nordisk Permakultur Festival 2019

Se her Linnea Rundgren’s poetiske og smukke video fra Nordisk Permakultur Festival 2019 på Himmelbjerggården i Søhøjlandet nær Ry.

Videoen er lavet i forbindelse med Permakultur Danmarks konkurrence om  bedste video, fotos og artikel i forbindelsen med festivallen og vinderne er blevet tildelt en halv billet til festivallen for deres smukke bidrag.

Peter  Tallberg har vundet konkurrencen om fotos og artikel.  Se hans smukke og festlige billeder i næste artikel og læs den passionerede beskrivelse af festivallen.

Permakultur Design Certifikat kursus

2-ugers Permakultur med Cathrine Dolleris (diplomholder) og Marianne Mark i samarbejde med Aftenskolen Lysglimt.

Tilmelding her

Kurset bliver afholdt i uge 35 og over 2 forlængede weekender i sept. og okt. 2019

Uge 35:  26-august-1.september, 2019 (alle dage inkl.)  (På Køge Fælles Jord) Ankomst kl. 13.30 d. 26. august. Afgang d. 1. sept. kl. 16.00

Forlænget weekend: 27-29 september (alle dage inkl.) (På Orø, Kattekærhus) Ankomst d. 27. sept. kl. 10.00  – Afgang d. 29 sept. kl. 16.00

Forlænget weekend: 25-27. oktober (alle dage inkl.) (På Orø, Kattekærhus) Ankomst d. 25. okt. kl. 10.00. Afgang d. 27. okt.  kl. 14.00

De fleste dage er der undervisning indtil kl. 21.00 om aftenen med gode pauser til aftensmad, refleksion etc.

 Permakultur Design Kursus er:

  • for dig der ønsker at få mere viden om bæredygtig, regenererende livsstil,
  • for dig der vil kunne lave helhedstænkende design,
  • for dig der drømmer om at realisere en forsvarlig fremtid,
  • for dig der ønsker et kursus med erfarne undervisere, der praktiserer permakultur,
  • for dig, der vil have Permakultur Design Certifikat

Permakultur Design Certifikat Kursus giver dig værktøjer til helhedstænkende omstilling af alt der har med livet at gøre med afsæt i de tre etikker:

Omsorg for Jorden, Omsorg for Mennesker, og en Ligelig fordeling af Ressourcer.

Tilmelding her: http://lysglimt.nu/course/permakultur-design-certifikat-pdc-kursus/   samt meget mere information om kurset.

Paradis på jord? En byggeproces på la Closerie de la Beyne i Sydfrankrig.

Af Josephine Asbjerg Seltoft

To uger i april var en gruppe mennesker (20-55 personer) samlet under særligt nærværende omstændigheder i en skov i Sydfrankrig. Min partner Peter og jeg var så heldige at være en del af oplevelsen. En oplevelse, vi mener er relevant at dele.

Udgangspunktet for forsamlingen var opførslen af et udendørs læringsrum i form af et ”round house”: et ”rundhus” med en særlig selvbærende konstruktion i taget kaldet reciprok (reciprocal). Hver bærende bjælke i tagkonstruktionen hviler på hver anden og låses på den måde fast i strukturen. Dette er i sig selv en særlig proces at tage del i, men rundt om selve byggeriet blev ”the village” etableret med udgangspunkt i ideerne fra systemet 8 shields.

8 Shields er et system med fokus på ”nature connection”, at forstå, respektere og lære af naturen, og fællesskaber som understøtter hvert individ i den enkeltes behov og evner. 8 Shields er grundlagt af naturalisten Jon Young og bygger meget af sin teori på naturfolk, deres samfund, og deres evne til at leve i og med naturen. Begrebet ”art of mentoring” er en integreret idé i dette system. Begrebet bygger på mentorforholdet: de yngre lærer af de ældre, dem med kundskaberne guider dem, som vil lære. Kort fortalt.

I praksis betyder dette, at vi var mellem 20-55 mennesker samlet over de 14 dage kurset varede. Vi var omkring 15 personer, som byggede på rundhuset, og udover dette stod resten af forsamlingen for at få dagligdagen til at fungere. Alle landsbyens beboere var inddelt i 4 hold (nord, syd, øst, vest) og havde opgaver såsom at hente vand, holde liv i bålet, samle brænde, børnepasning, aftensmad, morgenmad, frokost etc. Holdene roterede efter 3 dage så opgaverne skiftede. Alle måltider var vegetariske og lavet af lokalt producerede fødevarer. Imellem dagens opgaver var der aktiviteter, hvor alle kunne byde ind med kompetencer eller viden, som var værd at dele.
Men hvorfor? Hvorfor vælger for eksempel en enlig mor at BETALE for at tilbringe 1-2 uger i en skov i Frankrig for at lave mad og samle brænde?

Vores indtryk var, at de fleste nød at tilbringe tid sammen med ligesindede, som også værdsætter naturen over alt andet, føler sig socialt ansvarlige både på lokalt og globalt plan, og som ser det at sove i telt under stjernerne, snitte skeer ved bålet og synge sange i fællesskab hver morgen som en værdi i livet. Noget man aktivt opsøger, særligt hvis man har børn og/eller er i byen til dagligt.

Vi oplevede, at taknemmelighed var en stor del af forsamlingen, både udtalt: ”hvad er vi taknemmelige for i dag?”, men også underforstået. Der var plads til, hvis der var en, som havde en dårlig eller stille dag. Og der var for eksempel plads til at udtrykke, at man som kvinde var gået i overgangsalderen og derfor havde mindre energi, eller hvad der nu var behov for.

Som del af byggeholdet oplevede vi samme plads og nærvær. Selve processen udspillede sig helt fra at fælde egetræer i passende størrelse, slæbe dem til byggepladsen, afbarke dem og forkulle enderne, til at grave hullerne med slagbor, da undergrunden i området blot 30 cm nede var rent kalk. Arbejdet blev, så vidt det var muligt, og tiden var til det, foretaget med manuelle værktøjer.

Hver dag startede og sluttede, med at gruppen tjekkede ind med
hinanden og fortalte hvordan det stod til. Et par gange om dagen lød et højt ”DING”, så var det tid til at lægge, hvad man havde i hænderne, og et øjeblik huske at observere og værdsætte det
fantastiske sted, vi befandt os.

Alt dette kan for nogens øre måske lyde en anelse søgt. Det var i hvert fald bevidst. Og vores oplevelse var, at det lykkedes overraskende godt. Lige fra følelsen af tidsløshed, som opstod da alle
lod telefoner og ure ligge urørte, og alle aktiviteter blev annonceret med ulvehyl i stedet for faste tidspunkter, til den vellykkede opførsel af et færdigt rundhus.

Det var et fællesskab, hvor der var plads til, at børnene kunne gøre, hvad de ville, uden at det krævede mere af de voksne, eller at det føltes forstyrrende for os, som ikke har børn. De var en naturlig del af landsbyen og hjalp med, så godt de kunne og var inkluderet i alle aktiviteter hvor det var muligt (begrænset i byggeriet grundet sikkerhed).

Hvad der udgør de ideelle rammer, er selvfølgelig individuelt, men når man er en stor gruppe samlet, og alles behov skal mødes så godt som muligt, er der mange måder at gøre dette på. Den struktur, vi oplevede på la Closerie de la Beyne, er en af de mest vellykkede eksempler på dette, vi nogensinde har oplevet. Ikke kun fordi det helt praktisk fungerede, men fordi man formåede at skabe mere end blot praktisk succes.

Læs mere om 8 shields:
http://8shields.org/
Art of Mentoring-gathering i Scotland (28. juli – 3. August 2019)
Se mere: https://artofmentoring.life/

Velkommen i LAND-netværket, Køge Fælles Jord!

 Af Annette Nielsen, Fotos: Lars Hylleberg

Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark (t.v.), tovholder for Køge Fælles Jord, med Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, og Annette Nielsen (t.h.), LAND rådgiver for Permakultur Danmark. Foto: Lars Hylleberg
Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark er initiativtager, koordinator, omsorgsperson og blæksprutte bag Køge Fælles Jord.

Fredag d. 17. Maj var en festdag på Køge Fælles Jord. I den silende, livgivende regn var ca. 30 mennesker mødt op ved udekøkkenet til festen i anledning af akkrediteringen af det nye LAND Center lige uden for Køge.

Niels Rolskov , formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, holdt en varm tale hvori han udtrykte sin anerkendelse af det værdifulde initiativ, Køge Fælles Jord er, i at oplyse om og eksemplificere Permakultur som en del af løsningen på vor tids klimakrise. LAND-rådgiver Annette Brown Nielsen udtrykte, på vegne af Permakultur Danmark og LAND-netværket, den store glæde det er at have endnu et dansk LAND-Center i paletten, og hvor betydningsfuldt det er, at Køge Fælles Jord har så stort fokus på omsorgen for mennesker, med jorden og fællesskabet som grobund. Herefter blev det officielle LAND-skilt overrakt til Marianne Mark, initiativtager, koordinator, omsorgsperson og blæksprutte bag Køge Fælles Jord.

I dagens anledning plantede forsamlingen af børn og voksne i fællesskab et fint æbletræ og Marianne holdt rundvisning gennem engarealet, forbi søen, terapihaven, madskoven, regnvandsopsamlingen, den fælles grøntsagshave og højbedene. Hun fremviste med strålende øjne arealet, hvor der er skitseret planer for drivhuse, fortalte om østershatte i kaffegrums og læssevis af tang, som kommunen har i overskud fra strandrensning, om bier og urter og om mennesker. Alle de mange og forskellige mennesker som kommer på Køge Fælles Jord og her finder et åndehul, meningsfulde aktiviteter, et sted at udfolde sig og et fællesskab som vokser frem af diversiteten, af udfordringer og af visionen om større forbundethed med jorden, med hinanden og med ens eget indre.

I udekøkkenet blev der bagt lækre, afghanske urtebrød på raketovnskomfuret og i polytunnellen var der disket op med varme drikke og blomsterstrøede kager, der var udstilling af inspirerende kunst og kunsthåndværk og sofaarrangementer af halmballer hvor den varme stemning trivedes med regnen trommende på taget. Velkommen i LAND-netværket, Køge Fælles Jord!

Foto: Lasse Hylleberg
Marianne Mark (t.v.), tovholder for Køge Fælles Jord, med Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune, og Annette Nielsen (t.h.), LAND rådgiver for Permakultur Danmark. Foto: Lars Hylleberg
Foto: Lasse Hylleberg
Niels Rolskov (Ø), formand for Klima- og planudvalget i Køge Kommune holdt en varm tale for Køge Fælles Jord og permakulturens bidrag til at løse vor tids klima krise. Foto: Lars Hylleberg

 

Diplomforsamling i England

Tekst og fotos af Cathrine Dolleris

26-28. april 2019

Hver niende måned forsamles diplomholdere, diplomaspiranter og andre interesserede til den engelske Diplomforsamling. Denne gang var det i Hebden Bridge i det nordlige England den sidste weekend i april.

Foto: Cathrine Dolleris
Hebden Bridge i det nordlige England var rammen om Diplomforsamlingen 26-28. maj 2019

Opdatering for diplomtutorer

Før forsamlingen mødtes de aktive tutorer for at blive opdateret på diplomsystemet og træne deres færdigheder i at være tutorer. Vi gennemgik hver et medbragt design og udvalgte et design til en dybere analyse med brug af kriterier for hvad et design skal indeholde og kommunikere. Det gik godt og vi blev alle klogere på selve design processen, dens udfordringer og hvordan vi tackler mangler i de designs vi vurderer som tutorer.

Vi brugte også ”Action Learning Pathway” spørgsmålene: Hvad går godt lige nu – for dig som diplom tutor? Hvad er udfordrende? Hvad er de langsigtede mål? Hvad er dit næste opnåelige skridt? De fire spørgsmål er en effektiv måde at skabe fokus, specielt når man er i gang med at lære noget nyt, som de diplomaspiranterne er.

Weekenden bød også på en stribe spændende workshops udbudt af diplomaspiranter og tutorer: “Hvordan man opnår et pengeløst samfund.” “Hvordan man finder og opretholder gejsten, når man er i gang med sit diplom”, “Opstart af en øko-aktionsgruppe i Shipley”, “Design for dyrkning af enårige grøntsager”, “Shamanisme og permakultur”og “Stress-håndtering” var blandt emnerne.

Diplomarbejdsgruppen

Wilf Richards er koordinator for ”Diploma working group” og opdaterede os på hvordan det går med diplomsystemet. Systemet fungerer godt på nogle punkter og er godt sammensat og gennemarbejdet. Men, viser hans analyser, mange starter på diplomet og bliver ikke færdige i mange år. Sandsynligvis mest fordi selv-studie kræver en del selv-disciplin og der er mange måder at gå i stå på.

Efter man har taget sin PDC er der mange veje at gå med permakultur. Man kan dyrke sin egen have, starte en gruppe omkring genbrug i lokalsamfundet, lave en reparations-station for ting og sager, osv osv. Man kan starte et LAND center for demonstration af permakultur og man kan starte sit diplom. Der kigges derfor nu i England på alternative måder at fortsætte læring om permakultur, f.eks. ved udbud af flere specialiserede kurser og mere hjælp på diplomvejen.

Diplomfolk til forsamlingen i Hebden Bridge.

CTRLshift

Andy Goldring er direktør for den engelske permakulturforening og en fantastisk idémager og organisator. Hans nuværende projekt er ”CTRLshift” – som handler om at overføre mere kontrol og magt til de ”grønne” organisationer, men også om et skifte i kultur og at skabe vores fremtid sammen. Den 9-10 maj holder Andy en konference med 90 organisationer, hvor idéer og handlingsplaner udarbejdes for at skabe momentum for et skifte i magten. Der skal blandt andet arbejdes med spørgsmål omkring hvordan vi lukker de institutioner og strukturer, som ikke længere er gode og brugbare og skaber nye i stedet for.

Det handler i det lange løb om at leve i en ”doughnut”!

https://www.kateraworth.com/doughnut/

Doughnut modellen er udarbejdet af blandt andre Kate Raworth og den svenske professor Johan Rockström. Meget kort fortalt handler det om at vi skal styre vores forbrug: Forbruger vi for meget skaber vi ubalancer i jordens økosystem, f.eks. klimaændringer, huller i ozon-laget, tab af biodiversitet mm. Forbruger vi for lidt, går det ud over befolkningsgrupper, som ikke kan opretholde en acceptabel livsstil. Det handler om at finde balancen og integrere omsorg for jorden, mennesker og fair fordeling af ressourcerne. ”Doughnut” modellen er et smukt eksempel på en permakultur-inspireret model for en bedre verden.

Rejsen til diplomforsamlingen er støttet af Erasmus+.

Åbningscirkel for diplomforsamlingen 2019 i Hebden Bridge.