Alle indlæg af Cathrine Dolleris

Permakultur i praksis, – livsforandrende dage på Ridgedale

Tekst: Signe Højmark, Fotos: Fabio Teixeira

Gennem 10 dage har jeg oplevet, lært og iagttaget på det aktive, regenerative landbrug Ridgedale, center for Permakultur sammen med folk fra hele verden.  Her arbejdes der fra tidlig morgen til sen aften med jordforbedring på en måde, der kan beskrives som ”realiseret idealisme”. Her er både økonomisk og grøn bæredygtighed fundamentet for en sprudlende produktion af animalske og vegetabilske fødevarer højt mod nord i Skandinavien.

Kombinationen af idealisme og forretningsplan er grunden til, at jeg drog afsted til Ridgedale i juni 2018. Jeg havde året før lært begrebet permakultur at kende. Med vores 4 hektar land i Nordjylland blev jeg tiltrukket af begreber som skovhave, selvforsyning og en høj næringsværdi. Mit første permakulturkursus gav en masse ideer til permakulturens centrale begreber, men jeg manglede, som relativ have novice, mere hands-on anvisninger til hvordan jeg rent faktisk selv kunne gribe det an.

Richard Perkins ”Farmscale PDC course” på Ridgedale tilbyder en levende demonstration af effektive, skalerbare, og regenerative arbejdsområder med hver sin forretningsplan. Da jeg får muligheden for at deltage via Erasmus Plus programmet, er jeg derfor begejstret.

Internationalt miljø:

På den svenske togstation Kil møder jeg flere andre folk på vej til Ridgedale. Vi genkender hinanden på den store oppakning vi medbringer til 10 dages campingliv på gården. Her var der folk fra Hawaii, New Zealand, Danmark, Tyskland, Hong Kong, England, Portugal mm. Fremme ved gården er mit første indtryk et frodigt, travlt og aktivt sted. En hurtig intro rundvisning giver indtryk af et sted, der kører effektivt og planlagt efter et nøje program.  Stedet drives af Richard og hans kone Yohanna sammen med en gruppe ansatte og praktikanter.

Kurset foregår i to yourter, den ene som spisesal og den anden som undervisningslokale.  Vi er på vej mod midsommer og så højt oppe i Sverige, at det ikke bliver mørkt om natten.

Ridgedale har en “no nonsens” præget tilgang til permakultur, som er formet af praktiske erfaringer. Alt er reguleret med henblik på tidsoptimering og opfyldelse af formål, så arbejdsprocesser glider let. Den første aften er der introduktion til stedet og til kurset og vi har en runde, hvor folk præsenterer sig og fortæller om deres motivation for at komme til Ridgedale.  Vi er ca. 25 deltagere og 8 ansatte/frivillige som får det hele til at glide.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er meget stor spredning i faglig baggrund og motivation. De fleste har et ret seriøst formål med kurset og der er meget få, der ”bare vil snuse til det”. Her er arkitekter, højskolefolk, økologer, management folk der vil lære om Holistic Management, som er en fremtrædende del af programmet, afhoppere fra konventionelt gårdbrug osv. Sammen med en stor spredning i alder og nationaliteter giver det et spændende spektrum af folk, som de næste 10 dage skal tilbringes med.

Richard Perkins underviser i Keyline design og landskab i marken

Jordopbygning i teori og praksis

Dagene er struktureret 100 %: VI er inddelt i 5 hold, og hver dag starter med en arbejdstjans i halvanden time før morgenmad. Allerede her mærker man det praktisk anvendelige princip, der gennemsyrer kurset. Her møder vi forskellige dele af den virksomhed Ridgedale udgør og ser hvordan de forskellige principper virker i praksis. Vi skifter mellem ”Places”: opvask og rengøring, kvæg- og grispasning på marker med holistisk planlagt græsning, kyllingeproduktion der kører i sommerhalvåret med holistisk græsning og hønsetraktorer, markedshave som producerer til restauranter og abonnementer på grøntsagskasser, og endelig æglæggerhøns i æg mobiler.

Richards undervisning baseres på regenerering af jorden. Han refererer til Savorys teorier om ørkendannelse og genopbygning af humus ved hjælp af dyrehold. Det er en pointe for ham, at dyrene er en vigtig del af et regenerativt arbejde med jorden. Han gennemgår sammenhængene mellem dyrehold og jordens trivsel, og viser hvordan dyr, planter, vand og jord hænger sammen i en cirkel og påpeger en forfejlet opfattelse af, at det er dårligt at holde dyr. I stedet handler det om at anvende den rigtige balance og ikke lade dyrene overgræsse de arealer, de går på.

Næste morgen kan vi i praksis se, hvordan grise, høns og køer indgår i en nøje afstemt helhed hvor græsskifte lader afgrøder og jord bygge sig op og skaffe mere næring til dyr og dermed tilbage til jorden igen.

 

No nonsens og kritik af perma-dogmer

I forhold til permakulturbevægelsen er Richard Perkins både kritisk og omfavnende. Han forholder sig især kritisk til det, han betegner som frelsthed, og urealistiske drømme i en søgen mod en bedre måde at forvalte jorden på. Han opfordrer til en praktisk og realistisk tilgang, der giver et reelt livsgrundlag og en reel jordforbedring, fremfor en mere sværmerisk tilgang af mere symbolsk karakter. Han opfordrer til, at man rent faktisk måler de resultater, man arbejder med, for at finde den reelt mest regenerative måde at arbejde på.  Hans overordnede mission med stedet er primært at hjælpe folk i gang med at opbygge en virksomhed indenfor det regenerative landbrug. Det gibber lidt i flokken, da Richard gør lidt grin med urtespiraler som et eksempel på en lidt unyttig symbolsk praksis, som ikke rigtig rykker noget i det store billede. Eller når han taler stærkt kritisk overfor hele praksissen omkring ”swales”, som af mange anses for en ret fundamental del af permakulturens praksis. Han refererer til undersøgelser, der viser hvordan jorden snarere bliver ødelagt end genopbygget, og opfordrer til at man går i dybden med de undersøgelser der ligger, før man selv kaster sig ud i at grave swales.

Personligt er det et scoop både at gennemgå kursusdelen ”Holistic Management” og at få hands on læring ude i marken. Det gør, at jeg rent faktisk føler mig klædt på til selv at måle højdekurver, forstå keylineprincipperne og være i stand til at anvende det i praksis, samt giver en god introduktion til, hvad det rent faktisk vil sige, at arbejde med de forskellige forretningsområder, vi gennemgår på vores morgen skift.

Selve kombinationen af teori og praksis er stedets og undervisningens helt store styrke. Jeg oplever en meget overbevisende forbindelse mellem det fortalte og det demonstrerede.  Ridgedale udgør en sjældent velorganiseret model for forskellige mulige praksisser. Undervejs gennemgår vi også økonomiske overvejelser i forhold til konkrete steder og muligheder.

Æg mobile systemet i praksis

Management begrebet er hele tiden i spil på Ridgedale. Hvordan opnår vi de bedste resultater i forhold til tid og ressourcer, og får en god levevej ud af det?  Sidste år deltog jeg i et PDC kursus i Nordjylland, hvor fokus lå på teori og ideer, og tavleundervisning. Jeg manglede virkelig at se ideerne omsat i praksis, og det er præcist hvad jeg oplever på Ridgedale.  Bæredygtighed betyder for mig også, at man kan leve af sine aktiviteter, og dette bliver meget synligt demonstreret på Ridgedale.

Fordi stedet både er et produktions- og undervisningssted understreger Richard, at de mange sideløbende forretningsområder tjener et undervisningsformål. Hvis det alene handlede om at han og hans familie skulle leve af produktion, så ville han vælge enkelte områder og fokusere på dem, som fx æglægningshøns eller grøntsagsproduktion.

Da vi taler om vandets bevægelser og optimale måder at lede vandet rundt på et område i forhold til topografien, er udgangspunktet P.A. Yeomans teori og afprøvede praksis omkring keyline design. Efter en teoretisk gennemgang lærer vi ude på marken, hvordan man i praksis afsætter keylines med hhv. vandslange princip og en digital højdemåler.

Richard Perkins gennemgår planteverdenens ”Line of succession” i yurten. Step by step lærer vi om naturens egne principper for etableringen af biotoper.

Livsforandrende klosterliv og kollektiv

Dagene føles som en blanding af klosterliv med strengt overholdte tidspunkter for aktiviteter, og et kollektiv, hvor vi sammen hjælper hinanden med opgaver og læring. Undervejs kommenterer flere at kurset har et livsforandrende perspektiv ved både at gå så tæt ind på den enkeltes muligheder, og ved at folk, der opsøger kurset allerede, har gang i en forandringsproces. Det giver alt i alt et meget inspirerende miljø, som det er skønt at deltage i. Efter 7 dage er det vores tur til at vise, hvad vi har lært. Deltagerne har undervejs præsenteret forskellige cases, som de ønsker at arbejde med derhjemme efter kurset. Vi vælger os ind i grupper omkring fem cases og arbejder de sidste dage med at lave et design, ud fra en designproces baseret på holistiske principper.

Gruppedesign og undervisning i en holistisk kontekst

Jeg deltager selv i en gruppe omkring et norsk projekt, hvor en slægtsgård skal føres videre som både et regenerativt landbrug, et arkitektstudie med kreative udviklende workshops og gårdsturisme.  Jeg har selv planer, der går lidt i samme retning, så det er et givende stykke udviklingsarbejde at deltage i.  Den sidste dag fremlægger vi cases og får respons. Vi har været super effektive i gruppen og når ret langt på kort tid ift. en analyse af stedet og mulighederne og en måde opgaven kan gribes an på, når der er tale om et komplekst sted med flere forretningsområder, der skal i spil sammen. Vi slutter af med en svensk midsommerfest og et PDC-bevis.

Undervisningsformen på Ridgedale passer fint med de forventninger og ønsker jeg kom med. Jeg kan godt lide Richards “no nonsense” tilgang til tingene og fokus på at blive både selvhjulpen og fokuseret på det der virker, fremfor et mere sværmerisk fokus. Derudover er han et omvandrende leksikon med en både bred og dyb viden, som han generøst deler ud af. Hans morale er, at han ikke ønsker at missionere, men støtte maksimalt op om dem, der gerne vil gøre dette til en levevej og vise gennem eksemplet.

Markedshaven på Ridgedale er et eksempel på en forretningsplan i praksis lige fra frø til plantelevering.

Jeg kan varmt anbefale Ridgedale, for de der har lyst til at skabe en sund forretning baseret på regenerative principper.  Kurset fungerer som en prisme, man kan måle og veje sine drømme imod, og afklare hvad der er kernen i det, man gerne vil praktisere i sit eget projekt. De afsluttende cases giver en god fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et meningsfuld holistisk design af meget forskellige projekttyper, lige fra en støttet familiedrevet gård i Devon til danske økolandsbyer.

 

 

 

 

 

Nordisk Permakulturfestival – håndværk og erfaring

Tekst og fotos: Cathrine Dolleris

Hardanger Fredsakademi dannede en skøn ramme om dette års Nordisk Permakulturfestival i Norge. Et kig på festivalprogrammet afslørede en fin blanding af håndværk og erfaringsbaserede workshops. De var inddelt i nogle af Holmgrens temaer: Land og forvaltning, sundhed, samfund og håndværk.

Træsnit og stenmure

Ragnhild Gjems tog os med ind i en verden af træsnit. Vi fik lidt at vide om de forskellige træsorters kvaliteter, hvordan en birkestamme skulle flækkes og hvordan revner i træet kunne undgås med kogt kartoffel. Med en skarp kniv blev blødt birketræ til smørknive, spartler og skeer. Fordybelsen i træets form, årer og hårdhed var forfriskende jordnært.

Ragnhild Gjems (t.h.) demonstrerer hvordan en birkestamme splittes med økse til brug for udskæring til skeer, smørknive mm.
Der blev brugt snittekniv, men også “shaving horses” – huggehusbænke og båndknive.

Der blev også bygget på en stenmur sammen med David Måkestad. Vi fik basisviden om de sten, der blev udvundet i Norges vestland, mest skifer, og hvordan fundamenter kunne anlægges. Vi rettede en eksisterende stenmur op, flækkede store sten og lærte om forbandt og placering af sten i ønskede vinkler for størst stabilitet. Det var hårdt arbejde, men yderst tilfredsstillende at få en flere hundrede kilo tung sten til at ligge helt rigtigt bare med håndkraft en jernstang.

David Måkestad instruerer i kunsten at bygge en stenmur.
Bygning af en stenmur med skifer var en solid, praktisk workshop og gav modvægt til de mere teoretiske oplæg.

Undervisningsmetoder

Lou Langdon holdt en workshop om læring og metoder i undervisning, stærkt inspireret af en ”jobshadowing” på en PDC hos Aranya og Caroline Aitken i England støttet af Erasmus+. Lou lagde vægt på frivillighedsprincippet, at ingen var tvungne til at være med på øvelserne, hvis ikke de var komfortable med det.

I den første øvelse fik vi mulighed for at udforske, hvordan vores erfaring som undervisere var, ved at stille os på en tidslinje, med de mest erfarne i den ene ende og mindst erfaring i den anden ende. Dette gjorde, at vi snakkede sammen om vores undervisning og lærte hinanden lidt bedre at kende. Vi blev opfordret til at give hvor vi bor til kende ved at sige ”quack” som en indiske løbe-and, en sjov, lille gestus som gik igen senere på festivalen. Dyretemaet fortsatte ved at tage et kort med et dyr på og derefter finde andre med samme dyr blot ved lyden. De grupper, vi her dannede, blev brugt til at udforske hvilke gode kvaliteter en underviser og undervisning kunne have ud fra permakultur principperne. F.eks. at ”kanteffekten” kan bruges som princip til at lægge vægt på deltagernes indbyrdes læring og overgange fra én session til den næste. Vi kom også en tur igennem Gardeners ”Multiple Intelligenser”, samt VAK (Visuel, Auditiv og Kinestetisk) læringsstile, hvor vekslen mellem lyd, syn og bevægelse giver forskellige måder at lære på og dermed får flere deltagere med.

En god huskeregel blev fremhævet: PPPPPPP – ”Proper preparation and planning prevents piss poor performance”.

Alt i alt var Lous workshop en fornøjelig oplevelse med inspiration til sjovere undervisning og et fint og deltagerorienteret flow igennem brug af principper, læringsstile og didaktik.

Lou Langdon ved tavlen i en workshop omkring undervisning og læring.

Kommunikation og konfliktløsning

Starhawk, som også er kendt som ”Earth Activist”, og Alfred Decker, en amerikaner bosat i Catalonien, ledte os igennem en første workshop om ”Magt, inklusion og gruppe strukturer”, se denne artikel. Den anden del af deres workshop handlede om kommunikation og konfliktløsningsværktøjer.

Workshoppen indledtes med et kig på forskellige typer af organisationer og deres kommunikationsmønstre – dels ”den hierarkiske” og dels ”den samarbejdende”, som er mere et netværk. Vi blev opfordret til i grupper, at beskrive nogle af vores erfaringer med begge modeller. Den hierarkiske var den mest kendte, f.eks. fra arbejdspladser, skoler og nogle familier. Fordelene her kunne være effektiv beslutningstagning og tidsstyring, mens de ulemperne der blev nævnt var magtesløshed, manglende ejerskab og stressede arbejdere. Netværksmodellen blev brugt i f.eks. permakulturforeningerne og visse frivillige netværk. Fordelene her kunne være godt ejerskab, ligeværd og kreativitet, mens ulemperne kunne være manglende styring og evne til beslutningstagning. Kunsten var nu, at skabe organisationer med en flad struktur, men med effektiv kommunikation og lederskab. Effektiv kommunikation indebar f.eks. gode, strukturerede møder, inklusion af alle som beslutninger vedrørte, gennemsigtighed og ansvarlighed. Lederskab er vigtigt, men skal gerne deles og skifte mellem personer, når det er hensigtsmæssigt.

Starhawk og Alfred Decker i workshoppen omkring organisation, kommunikation og konfliktløsning.

Ofte opstår konflikter selvom baggrunden for begge parter i konflikten faktisk er at ville det bedste. I permakulturkredse kunne man f.eks. nævne veganerens ønske om ikke at spise animalske produkter, som en måde at gøre udslip af CO2 mindre, beskytte dyr og være et godt menneske. På den anden side kunne man nævne den ”regenerative jordbruger”, som arbejder med dyr i et permakulturdesign for at binde CO2 i jorden. Begge har omsorg for jorden og dyrene, men konflikten kan opstå i den praktiske udførelse.

Det er hævdet, at omkring 85% af kommunikation er ikke-verbal, altså gennem f.eks. kropssprog og tonefald. Når kommunikationen er blevet mere digital, er der derfor mange lag i udvekslingen af holdninger, ideer og tanker, der kan misforstås og ende steder, som ikke var meningen. Det er nemt at komme til at umenneskeliggøre den anden, når man ikke ser hinanden i øjnene. Et guldkorn i erfaringerne fra Starhawk var her, at det er umuligt at løse en konflikt på email eller sms. Der skal helst krops- og øjenkontakt til eller i hvert fald et telefonopkald.

Videre gennemgik vi ”konflikttrappen”, hvor der blev lagt vægt på de forventninger eller fordomme, vi ofte har om andre og hvordan vores projektioner fra andre situationer, nemt kunne komme til at forværre en konflikt.

Ceremoni

Afslutningen af festivalen blev, ligesom åbningen, markeret med en sang ledt af Starhawk. Sangen gav os en samhørighed og en opfordring til at fortsætte vores arbejde ud i verden efter festivalen:

”We are a circle, within a circle, with no beginning and never ending. Hold on, hold on, hold the vision that’s being born.”

En skøn cirkel var det og en stemningsfyldt weekend med mange vise ord, gerninger og musik.

Eirik Wiken fra den norske permakulturforening i den afsluttende ceremoni med Hardanger Fredsakademi i baggrunden.
Norske Niels spillede nordiske viser i sommeraftenen for et henført publikum.
Borgmesteren fra Jondal kommune bød os hjerteligt velkommen og demonstrerede sin interesse for permakultur i sin tale.
Stephen Barstow og Rebecca fik officielt tildelt LAND center status af Norges LAND koordinator Helene Bøhler (t.h.).
Campingpladsen med køkkenhave ved siden af.

Med lidt tid til overs nåede vi op til Folgefunna isbræ, hvor naturens rå former stod klart frem i det is-skurede landskab.

Glade permakulturister på Folgefunna isbræ.

”Make the invisable visable”

Af Dewi Thomsen

Cultural Emergence Design er et genialt redskab til at opnå mål og visioner. Ved at dykke ned i hvert enkelt ’Anchor point’ får du virkelig muligheden for at udforske dig selv og hvad der hjælper dig og evt. forhindrer dig i at opnå dine mål. Ved bl.a. at udforske og opdage dine mønstre, begrænsninger, hvad der kan hjælpe og hvad der giver dig momentum, kan det virkelig skabe en opvågning og føre til muligheder og handling.

Cultural Emergence Design kurset blev holdt på Kosters Trädgårdar i Sverige med blandt andre Looby Macnamara og Helena von Bothmer. Foto: Tonie Bjørneskov

Dette design system giver dig også god mulighed for at identificere dine behov, og finde ud af hvilken handlinger der opfylder disse. Du kan både designe dine største fremtids visioner og de ønsker og drømme, der kan udleves her og nu. Opdage mulighederne. Måske opdager du, at noget du drømmer om, som virker fjernt ude i fremtiden og svært at opnå, faktisk er muligt og realistisk at gå hen imod og udleve, i dag..

Vi reflekterer over vores liv og visioner og har tit en masse ting, vi gerne vil nå. Vi tænker på, hvad vi gerne vil, og hvordan vi skal gøre det. Men det er ikke altid, vi lige ved, hvordan vi kommer der hen eller ved, hvordan vi opnår det ønskede resultat. Det kan også være, der er SÅ mange ting, du gerne vil, at de ofte bare kommer i glemmebogen. Skriv det ned, kom tilbage til det, genovervej mulighederne. Måske kan en idé du havde for 2 år siden give mening nu. Ved at skabe overblik og undersøge os selv, har vi virkelig mulighed for at vokse og skabe de ting vi ønsker.

Når vi lærer om Cultural Emergence design, lærer vi om at kigge indad, opdage vores indre og vores muligheder. Hvis vi i fælleskab bruger Anker punkterne og denne design metode, kan vi sammen være mere effektive og udrette mere. Vi kan formå at skabe et mere harmonisk og autentisk fælleskab, fyldt med forståelse, da vi alle arbejder indenfor de samme rammer.
På denne måde får vi også mulighed for at udtrykke vores individualitet, og vores fælles mål og behov. Vi kan åbne op for at dele og forstå, at vi fungerer alle sammen lidt forskelligt, men forskelligheder er godt, hvis man ser mulighederne i sammensætningen.  Når vi har indsigt i os selv og hinanden, har vi muligheden for større handlekraft og harmoni.

I vores nuværende dominerende samfund kan vi godt lide at sætte ting i kasser, identificere dem og sammenligne dem. Med Cultural Emergence Design metoden går vi også ind og identificerer. Her er det bare vores indre, vi kigger på, og bruger et system til at have overblik og kunne arbejde videre med de ting, vi opdager om os selv. Formålet her er egentlig at gøre det usynlige synligt og være bevidste omkring, hvilken kultur vi gerne vil skabe.

For mig er denne design metode virkelig effektiv til at få de tanker og følelser der fylder, nogen gange ubevidst, op til overfladen og bruge det konstruktivt. Det giver mig mulighed for at opdage, hvad der egentlig begrænser mig, og hvad der egentlig kan hjælpe mig til at gøre de ting, jeg gerne vil, men som jeg ikke har gjort endnu.

Vision – Drømme og mål.
Hjælp – Identificer hvad der kan hjælpe dig.
Begrænsninger – Identificer hvad der blokerer dig og holder dig tilbage.
Mønstre – Identificer gavnlige og ikke gavnlige mønstre.
Ideer – Inspiration.
Principper – Kig nærmere og studer hver enkelt.
Integrer – Bring det hele sammen.
Handling – Planlægning for udførelse af det.
Momentum – Hvordan bibeholder du gejsten, hvad holder dig i gang
Taknemmelighed – Fokuser på hvad der er at være taknemmelig for.
Refleksion – Evaluer processen.
Pause – Inkorporer pauser og genopladning.

At gennemgå disse 12 anker punkter, var som at rejse ind i mig selv, give mig selv lov. Lov til at være mig, lige der hvor jeg er, i min helt egen individuelle proces. Jeg gav mig selv lov til at vokse, og starte en ny rejse, hvor jeg kan udleve mine drømme og visioner. Hvor jeg modigt og med selvtillid kan gå med stolte skridt tættere på et bedre liv for mig selv, Moder Jord og alle levende væsner.

Et lille udkast fra min personlige oplevelse med Cultural Emergence Design
Jeg har i mange år kunne mærke, at jeg skulle formidle. Havde lyst til at sprede bevidsthed om at passe på jorden, dyrene, os selv, hinanden og hvordan vi skaber autentiske relationer. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg havde ikke nogen specifik viden eller retning, som jeg var sikker på eller klar til at dele ud af, indtil februar 2018, hvor Permakulturen omfavnede mig. Og siden februar er det gået stærkt.

Mit design handlede om ”Min vej til at formidle”
Siden jeg gik i folkeskole har jeg hadet at stå foran andre og tale eller fremvise. Ikke det nemmeste udgangspunkt hvis man som jeg, gerne vil formidle og undervise.
Jeg er heldigvis positivt indstillet og har kigget meget indad og arbejdet med mig selv igennem nogle år.
Selvom jeg allerede har arbejdet med mig selv, fandt jeg Cultural Emergence design metoder meget gavnlige og opdagede, hvordan de satte mange ting i et nyt perspektiv og gav mig mulighed for at gå et skridt videre i min udvikling og arbejde med mig selv og mine drømme på en helt ny måde. Som at åbne op for nye udfordringer og muligheder. Her opdagede jeg også, at al den erfaring jeg har med selvudvikling og relationer i mit eget liv, kan jeg jo videreformidle.  

En af mine begrænsninger i mit design er ’usikkerhed’, som har fulgt mig næsten hele mit liv. Har kigget en smule på det tidligere, og bevæget mig meget lidt fremad med det. Da jeg startede med at arbejde med mit design, kom det virkelig op til overfladen. Det kom til udtryk i en undervisningssession, hvor meget det egentlig fylder i mig. Jeg kunne virkelig mærke hvordan usikkerheden skabte distance mellem mig og mine undervisere, som jeg ellers har en virkelig god connection med og er meget inspireret af. På et split sekund opstod der en solid mur imellem os. Jeg oplevede det som en lille trold, der kom med følelsen af usikkerhed, som jeg ikke kunne komme udenom at konfrontere. En anden del af mig vidste godt, at det var nødvendigt at kigge på usikkerheden, og det var okay, at den var der, så jeg kunne finde muligheden i at skabe noget nyt og brugbart ud fra den følelse.

Da jeg skulle skrive mine refleksioner i mit design, opdagede jeg, hvor svært det er for mig at skrive alle mine refleksioner og drømme ned. Jeg blev opmærksom på, at når jeg drømmer og reflekterer, glemmer jeg det igen. Eller det ryger i hvert fald i min underbevidsthed. Jeg har brug for at kende dem, og huske dem, for at udleve og agere på dem. En af mine løsninger er at optage mig selv, og altid have en lille blok med mig til at skrive ned med det samme, så jeg kan tage det frem igen.

Disse observationer, oplevelser, konfrontationer og opdagelser har gjort, at jeg har efterladt min usikkerhed med den vidunderlige natur på ’Koster’. Hvor den kan blive healet, forgå og blive i ét med jorden og blive transformeret til noget nyt og smukt.

Hele dette fantastiske kursus har givet mig mod til at opnå mine mål og guide lines til at nå derhen. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe en større bevidsthed, at vi både individuelt som sammen har mulighed for at skabe den kultur, vi ønsker for jorden, os selv og vores næste.

Kursusdeltagelse er støttet af Erasmus+

Koster – en ø i den svenske skærgård i Kattegat. Foto: Tonie Bjørneskov

Faery Meadows henter inspiration på Koster

Tekst og fotos af Tonie Bjørneskov

I Faery Meadows arbejder vi frem i mod at blive et LAND center med særlig fokus på samspillet mellem natur og mentalt helbred. Da jeg hørte, at Helena på Koster sammen med Looby McNamara skulle holde et “Cultural Emergence Design” kursus, så jeg her en mulighed for at hente inspiration til det videre arbejde i Faery Meadows, både som en del af arbejdet i frivilliggruppen og som afsæt for LAND aktiviteter indenfor social permakultur.

 

Ugen på Koster levede fuldt ud op til mine forventninger. Med afsæt i de 12 ankerpunkter fra Lobbys designweb arbejdede vi individuelt med forskellige design. Designarbejdet blev understøttet af undervisning, gruppeaktiviteter og øvelser. Ud over ankerpunkterne fik vi præsenteret en række “kerne rutiner”, som knytter sig til Cultural Emergence tanken.En af de rutiner jeg er kommet til at holde særligt meget af er: “Trust the process”. Meget energi og mange unødige bekymringer kan spares, når først man får lært sig denne rutine.

Ved kursets start indledte vi med at definere en gruppekultur. En sjov øvelse og en fin måde at få et første indtryk af hinanden. Det var nu ikke så meget vi skelede til den. Fra dag 1 var der en rigtig god gruppedynamik, som blot blev bedre og bedre, som ugen gik. Gruppen var en god blanding af unge og gamle, interesser og baggrund. Ud over at vi havde det sjovt og rart sammen betød denne bredde i gruppen at der også her var rigtig meget inspiration at hente, også i arbejdet med ens eget design.

Jeg arbejdede med ” min lederskabskultur”. Gode snakke med Helena om hendes erfaringer fra Koster og med Andreas fra Holma om sociokratisk ledelse af en uddannelsesinstitution var ikke bare inspirerende og idégivende, men bidrog også til at jeg blev skarpere på min vision. Jeg nåede i ugen så langt med designet at det i store træk var klar til implementering i hverdagen.

Vel hjemme igen er vi nu i gang med planlægning af Workshoppen “Introduktion til Cultural Emergence”. Vi glæder os til at dele vores nyerhvervede viden med andre.

Kursusdeltagelse er støttet af Erasmus+

RIP – Byhaven 2200 er ikke længere et LAND center

Faktisk er Byhaven2200 blevet ryddet af en bulldozer.

Bulldozerens arbejde er hurtigt og iskoldt og fjerner i ét hjerteløst øjeblik al den kærlighed, som hvert et frø er blevet sået med og solens, regnens og jordens livgivende kraft.

Byhaven som den så 27. maj i år efter rydningen – og i 2016.

Byhaven2200 var ikke blevet vedligeholdt og den frivillige forening manglede kræfter til at føre LAND centeret videre. Kommunens forvaltning har derfor valgt at opsige kontrakten og rydde området. Dette på trods af kommunens strategi og målsætning omkring grønne områder og biodiversitet i København.

Det er virkelig ærgerligt at miste et permakultur projekt, et LAND center og et sted som har tiltrukket og givet liv og inspiration til de mange frivillige, der siden 2012 har været med til at skabe Byhaven2200.  Byhaven2200 blev akkrediteret til LAND center i April 2014. Haven var blevet til sit eget lille økosystem, som et område kun kan blive til over tid og tilpasninger af dyr, plante og liv i jorden.  Selvom planen er at oprette en ny byhave på samme sted, har vi mistet det liv, der gjorde haven til en frodig oase for Nørrebro.

Lad os passe på, at det ikke sker igen!

Her er en samling af nogle af de reaktioner, der har været på Byhaven2200 igennem tiden og på rydningen i maj.

Felix Becker udtrykker her sin sorg over den brutale rydning

Video fra tiden da Byhaven trivedes (youtube)

TVLorrys indlæg om Byhaven2200

Frits Ahlefeldts artikel og tegning: Farvel til Byhaven2200 – Goddag til Bloxhub

 

 

LAND i Estland

Image result for nordplus logoAf Signe Engelhardt Christensen. Fotos: Cathrine Dolleris

I slutningen af april nåede den nordisk-baltiske LAND-karavane til Estland. Turen, som tidligere har rundet Kosters i Sverige og Koroinen i Finland, bød denne gang på hele tre besøg og hos vidt forskellige LAND center aspiranter.

Projekt Kodu

Et off-grid projekt med overnatning i smukke telte midt i den store spiselige skov med et mantra om low-tech, low-cost og low-skill.

Projekt Kodu handler om øko-turisme a la permakultur – en fin niche
Smukt hus-design af ler, træ og genbrug.

 

 

 

 

 

Projekt Kodu blev LAND starter på baggrund af den fine måde at leve på i pagt med naturen og lave øko-turisme i Estlands nordlige Lahemaa nationalpark nær Finske Bugt. Mari ser frem til at blive LAND center, når hendes design for stedet er blevet opdateret.

Komposttoilet bygning
Mari fortæller om elforsyningen fra hjemmebyggede solceller.

 

 

 

 

 

 

Small Footprint Ecovillage:

Liina fortæller om Small Footprint Ecovillage.
En sammenslutning af 17 økologisk og socialt bevidste mennesker, der sammen har købt en landsby(!) og nu i fællesskab opbygger et samfund, der kan nære både dem selv og jorden. De er startet med fokus på de sociale aspekter af deres fællesskab og anvender den sociokratiske fremgangsmåde i beslutningsprocesser.
Seriøse no-dig bede til grøntsager.

Small Footprint Ecovillage blev LAND starter, da de havde mange aspekter af permakulturen på plads og var godt i gang med både dyrkning og sociale strukturer. Permakultur er nyt for nogle i landsbyen, men hvis alle kan blive enige om at præsentere sig som et permakultur demonstrationssted, så er der ikke lang vej til at de bliver LAND center.

Produktion af mikrogrønt til restauranter er en entreprise på Small Footprint Ecovillage
Et flytbart drivhus på skinner og to glade svenskere, Lillemor og Helena.

 

 

Karuse Jaam

 

En nedlagt jernbanestation midt i det Estiske ingenting, hvor en enlig kvinde ved egen og venners hjælp har skraldet alle de slidte lag af den charmerende bygning og er påbegyndt et omfattende lerpudsearbejde.

Meelikes projekt fik LAND spire status. Meelike arbejder og tænker i permakultur, men har endnu ikke taget en PDC. Hun vil gerne i gang med mere dyrkning, så kurset passer godt ind i fremtidsplanerne.

Træning i LAND netværket

Koroinens kolonihaver er velholdte.

Finnerne fremlagde deres progression med det fulde design over Koroinen og fik en stak anbefalinger, der gerne skulle bringe deres fine projekt til LAND center-status senere på året. Anbefalingerne gik primært på at lave et socialt design til deres projekt, da der er mange forskellige brugergrupper involveret og i samarbejde.

Kosters Trädgårdar LAND center

Lørdag eftermiddag fremlagde Helena von Bothmer sit retrospektive design for Kosters Trädgårdar, der tog sin begyndelse i 1989.

Hendes energiske fortælling viste os mange og alsidige nuancer af en proces med permakulturen i centrum, som må siges at være både en personlig og professionel succes. Kosters er nu akkrediteret LAND center – og stort tillykke med dette Sveriges første.

Samarbejde med Letland

Thomas og Elgars vil samarbejde med LAND netværket, især i Estland. Foto: Jais Hammerlund

Lørdag aften fik vi den Lettiske fortælling da Thomas Kreuger og Elgars Felcis foldede deres visioner og projekter ud for os. Medrivende og passioneret delte de med os, så ingen kan være i tvivl om at der er noget meget spændende på vej i Letland.

Thomas og Elgars står bag en årligt tilbagevendende permakultur festival i Letland, der lyder til at være et besøg værd. Dette års festival ligger 10-12 august.

Projektet omkring LAND netværkets udbredelse er støttet af NordPlus.Image result for nordplus logo

2018 European Permaculture Convergence in Ireland

This year the EUPC is coming to the beautiful mountains of County Wicklow just an hour from Dublin in the Republic of Ireland, where we will be extending a thousand welcomes to Permaculturalists from right across Europe.

The 5 day event will take place from 8th to 13th August 2018 at Knockree Hostel, County Wicklow and will be a dynamic mixture of pre-scheduled speakers, workshops and open space on a diverse  range of topics, though the theme for the week is ‘New Partners for Permaculture: Reaching Beyond Our Edges‘ so this will also be very much a community building and networking event.

In addition to the main event in Wicklow it is also intended that there will be ‘Fringe’ events taking place not only in Ireland but across Europe this summer, including Permaculture courses, talks, open days, networking and permablitz’s.

Attendance tickets to the EUPC cost €100 for the 5 days, or €25 for a day pass and there are a range of accomodation options onsite and nearby.

There’s much more info about the programme, tickets, fringe events and volunteering on our website at www.eupc2018.ie

Social media links are https://www.facebook.com/eupc2018 and https://twitter.com/eupc2018

We hope to see you there!