Alle indlæg af Cathrine Dolleris

Diplomforsamling i England

Tekst og fotos af Cathrine Dolleris

26-28. april 2019

Hver niende måned forsamles diplomholdere, diplomaspiranter og andre interesserede til den engelske Diplomforsamling. Denne gang var det i Hebden Bridge i det nordlige England den sidste weekend i april.

Foto: Cathrine Dolleris
Hebden Bridge i det nordlige England var rammen om Diplomforsamlingen 26-28. maj 2019

Opdatering for diplomtutorer

Før forsamlingen mødtes de aktive tutorer for at blive opdateret på diplomsystemet og træne deres færdigheder i at være tutorer. Vi gennemgik hver et medbragt design og udvalgte et design til en dybere analyse med brug af kriterier for hvad et design skal indeholde og kommunikere. Det gik godt og vi blev alle klogere på selve design processen, dens udfordringer og hvordan vi tackler mangler i de designs vi vurderer som tutorer.

Vi brugte også ”Action Learning Pathway” spørgsmålene: Hvad går godt lige nu – for dig som diplom tutor? Hvad er udfordrende? Hvad er de langsigtede mål? Hvad er dit næste opnåelige skridt? De fire spørgsmål er en effektiv måde at skabe fokus, specielt når man er i gang med at lære noget nyt, som de diplomaspiranterne er.

Weekenden bød også på en stribe spændende workshops udbudt af diplomaspiranter og tutorer: “Hvordan man opnår et pengeløst samfund.” “Hvordan man finder og opretholder gejsten, når man er i gang med sit diplom”, “Opstart af en øko-aktionsgruppe i Shipley”, “Design for dyrkning af enårige grøntsager”, “Shamanisme og permakultur”og “Stress-håndtering” var blandt emnerne.

Diplomarbejdsgruppen

Wilf Richards er koordinator for ”Diploma working group” og opdaterede os på hvordan det går med diplomsystemet. Systemet fungerer godt på nogle punkter og er godt sammensat og gennemarbejdet. Men, viser hans analyser, mange starter på diplomet og bliver ikke færdige i mange år. Sandsynligvis mest fordi selv-studie kræver en del selv-disciplin og der er mange måder at gå i stå på.

Efter man har taget sin PDC er der mange veje at gå med permakultur. Man kan dyrke sin egen have, starte en gruppe omkring genbrug i lokalsamfundet, lave en reparations-station for ting og sager, osv osv. Man kan starte et LAND center for demonstration af permakultur og man kan starte sit diplom. Der kigges derfor nu i England på alternative måder at fortsætte læring om permakultur, f.eks. ved udbud af flere specialiserede kurser og mere hjælp på diplomvejen.

Diplomfolk til forsamlingen i Hebden Bridge.

CTRLshift

Andy Goldring er direktør for den engelske permakulturforening og en fantastisk idémager og organisator. Hans nuværende projekt er ”CTRLshift” – som handler om at overføre mere kontrol og magt til de ”grønne” organisationer, men også om et skifte i kultur og at skabe vores fremtid sammen. Den 9-10 maj holder Andy en konference med 90 organisationer, hvor idéer og handlingsplaner udarbejdes for at skabe momentum for et skifte i magten. Der skal blandt andet arbejdes med spørgsmål omkring hvordan vi lukker de institutioner og strukturer, som ikke længere er gode og brugbare og skaber nye i stedet for.

Det handler i det lange løb om at leve i en ”doughnut”!

https://www.kateraworth.com/doughnut/

Doughnut modellen er udarbejdet af blandt andre Kate Raworth og den svenske professor Johan Rockström. Meget kort fortalt handler det om at vi skal styre vores forbrug: Forbruger vi for meget skaber vi ubalancer i jordens økosystem, f.eks. klimaændringer, huller i ozon-laget, tab af biodiversitet mm. Forbruger vi for lidt, går det ud over befolkningsgrupper, som ikke kan opretholde en acceptabel livsstil. Det handler om at finde balancen og integrere omsorg for jorden, mennesker og fair fordeling af ressourcerne. ”Doughnut” modellen er et smukt eksempel på en permakultur-inspireret model for en bedre verden.

Rejsen til diplomforsamlingen er støttet af Erasmus+.

Åbningscirkel for diplomforsamlingen 2019 i Hebden Bridge.

Permakulturen og FNs 17 Verdensmål på Årsmødet

Blandt de mange spændende aktiviteter, oplæg og snakke på Årsmødet, deltog jeg blandt andet i Tonies open space om de 17 verdensmål.
Af Camilla Wagner
Det blev til en brain storm af idéer og debatten gik på, hvordan vi tydeliggøre at permakultur faktisk ligger inde med løsninger til alle 17 verdensmål.
Snakken kom vidt omkring blandt andet fordi vi hver især berører emnet på mange forskellige måder i vores hverdag, lige fra at tisse i haven til at arbejde med permakultur i Kenya.
Men workshoppen gjorde at vi kom frem til nogle konkrete foreslag som kan bidrage til det videre arbejde med budskabet.
1. Omskrive verdensmålene til mere konkrete dagligdags ting. Mange folk gør sikkert allerede rigtig mange ting der er med til at nå de 17 verdensmål. Men ved du, hvor du gør en forskel? Lad os gøre det nemt og overskueligt for andre at se løsningerne.
2. Ambassadøre for permakultur. Vi skal have nogen der går forrest og taler for sagen. Nogen der viser os vejen gennem deres eksempler. Et ambassadørprogram, der uddanner og motiverer medlemmerne til at brede budskabet.
3. Skabe en Verdensmålsvæg til Nordisk Permakultur Festival. En væg hvor alle festivalens deltagere kan vise deres indsats med et par korte sætninger. Både for at gøre det visuelt, hvor mange ting permakultur rent faktisk har indflydelse på og samtidig skabe materiale og inspiration til ambassadørerne.
4.Youtube! På den kommende Youtube kanal kunne det være inspirerende med korte videoer, der visualisere og viser menneskene bag alle disse tiltag.
5. Permakultur skal på skoleskemaet og det kunne vi blandt andet gøre ved at udlodde en konkurrence blandt alle skoleklasser. Her skulle de fx tegne hvordan de, i deres hverdag er med til at nå verdensmålene. Præmien kunne fx være en overnatning i shelter eller andre oplevelser, os medlemmer kunne byde ind med.
Som I kan læse, kom vi vidt omkring og det var blot på en enkelt workshop. Nu skal arbejdshandskerne på!
Har du input eller lyst til at være med på et eller flere af disse projekter så kontakt gerne: uddannelse@permakultur-danmark.dk

Køge Fælles Jord – nyt LAND center

Invitation: Åbent Hus og fejring af LAND centret Køge Fælles Jord 17. maj kl. 11

Marianne Mark mødte to LAND rådgivere med stort engagement og energi og gav en passioneret rundvisning på Køge Fælles Jord. Hun viste fire øko-systemer frem: køkkenhave, sø, madskov og eng, samt flerårige bede under etablering. Derudover var der mange elementer som drivhus, seperationstoilet, pavillon, raketovn og -komfur, vandopsamling, højbede, fælles køkkenhave, over 100 plantede træer, østershattekompost på kaffegrums og meget mere.

Interaktionen mellem mennesker og jord blev fremhævet og omsorg for mennesker er en vigtig del af arbejdet i haven. Der er en hel del organisationer og grupper tilknyttet stedet som brugere og KFJ fungerer desuden som terapihave. I Marianne Marks egne ord: ”Køge Fælles Jord er et fællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem natur og menneske. Her er fokus på at genopbygge jord og menneske, gennem nænsom dyrkning af jorden og socialt samvær.”

Læs mere om designet her

Besøg Køge Fælles Jord – Åbent Hus 17. maj kl. 11 og fejring af det nye LAND center

Besøgende rådgivere: Annette Nielsen og Cathrine Dolleris

Det Lille Jordbrug

Vil du prøve dig selv af som landmand, få nye input og et stærkt netværk, så er der stadig pladser på Jyderup Højskoles kombinerede højskole-praktik-ophold, som starter 1. marts. Her kommer du i praktik på små eksperimenterende landbrug som  Permakulturhaven Myrrhis,  Farendløse.Mosteri, Brinkholm, Yduns Have eller Søtofte. Højskoleugerne giver dig økonomisk, filosofisk og historisk indsigt i jordbrug og produktion af fødevarer.

Om at holde geisten oppe når frosten kommer sent og sommeren bringer hedebølge

Refleksioner over året der gik hos LAND starteren Faery Meadows v. Tonie Bjørneskov

 

Det har været et stille år i Faery Meadows. Et år, hvor vores prioriteringer kom til at stemme rigtigt dårligt overens med vejrforholdene. Vi havde planlagt byggeri af en ny hytte. En hytte, der, udover at rumme depot og tørreplads til telte, også har et samlingsrum og et lille arbejds/hvilerum til de frivillige.

Egentlig startede året rigtig fint. En ny workshoprække om træer og permakultur tog sin begyndelse i februar. Vi fik stævnet et lille område med elletræer og er nu blevet selvforsynende med brænde. I årets første måneder  blev der lavet arbejdstegninger til den nye hytte og vi fik målt op og gjort klar til støbning af punkt fundamenter.

Så kom frosten, først på vores planlagte arbejdsdage i marts og så igen i påsken. Netop i de perioder, hvor der var planlagt arbejdsdage med de frivillige. Foråret gik uden det lykkedes at finde et tidspunkt, hvor vi var nok til at kunne fortsætte byggeriet. Vi aftalte derfor at mødes en uge af sommerferien. Så kom hedebølgen og med den også bålforbuddet. Stort set alle vores sommer -og efterårsaktivteter mistede derved en del af de centrale aktiviteter: bålmad og pauser omkring bålet. På den baggrund aflystes sommerferieaktiveten ”stille sommerdage for småbørnsfamilier” samt næsten alle fredelige fredage,  en stor del af de langsomme lørdage havde kun få besøgende og byggeriet gik igen i stå.

Netop i de situationer er det at være en gruppe omkring projektet en styrke. Da forventningen om at blive færdig med hytten i 2019 ikke så ud til at blive realiseret, var det frustrerende, og nogle var klar til at opgive projektet. Så er det bare fantastisk at opleve at andre træder frem og kan motivere og bringe troen tilbage på at projektet holder.

Eksternt har vi i år haft to af sted til LAND netværksmøde i november. Deltagelse i dette netværk bidrager i høj grad også til at holde momentum og fortsætte arbejdet frem mod en certificering som LAND center.

Vi er nu i fuld gang med at reflektere over året, der er gået og snart mødes frivilliggruppen for at planlægge 2019.

Teachershadowing af PDC i England

Af Josephine Asbjerg Seltoft

Fra d.27. oktober til d.10. november deltog jeg som “teacher shadower” på et Permakultur Design Kursus i det sydlige England. Kurset var ledet af Aranya og Klaudia van Gool.

Tiden i England tydeliggjorde hvad der gør et vellykket læringsforløb både i de små detaljer og den overordnede struktur.

Scenen sættes i Dartmoor i det sydlige England. Området er udsprunget af vulkansk aktivitet for ca. 280 mio. år siden, har tidligere været overgroet af egeskov, som var hjemsted for tidlige bosættelser. I dag er jorden sur (pH 4,5), der vokser vilde blåbær, en stikkende djævel af en busk kaldet Tornblad af ærteblomst-familien, og bregner som her om efteråret farver bakkerne rødbrune. På hver en top er der strøet store, bløde klippeblokke med mos.

På en østvendt skråning, på den østlige udkant af ”the moor” ligger High Heathercombe Center, som satte rammen for Permakultur Design Kurset, jeg var så heldig at deltage i.

Det var en kølig lørdag eftermiddag med høj sol, da deltagerne begyndte at ankomme. Efter lidt uformel snak og individuel udpakning mødtes vi alle i ”The forest room”; et rum 100% dedikeret til to ugers intensivt PDC.

Der blev meget naturligt lagt ud med en præsentation af de enkelte personer, hvor de kommer fra og hvad de håber/regner med at få ud af kurset.

Det forundrer mig altid, hvor forskellige folks grunde for deltagelse er; mange kommer for at blive teoretisk stærkere og teknisk dygtigere i specifikke emner, nogle er her, fordi det bare lød interessant, og nogle kommer for at samle argumentation for en livsændring.

Jeg kom her for, at observere hvordan der formidles, hvordan gruppearbejde faciliteres og hvordan man sammensætter undervisning.

Efter sådan to ugers PDC, som sætter deltagerne på andre prøver end blot de faglige, er mit indtryk, at de individuelle oplevelser kommer til udtryk på mange forskellige niveauer.

En af mine oplevelser var for eksempel betydningen af mikroklima.

Deltagerne blev bedt om at finde og beskrive 3-4 eksempler på mikroklima i forskellige størrelsesordner: 1-2 områder i haven på 4-5 m2 og nogle enkelte bittesmå punkter indenfor disse områder. ”Observér og beskriv temperatur, fugtighed, lys og liv (arter og antal af dyr og planter tilstede) indenfor disse områder”. Observationerne var selvfølgelig meget forskellige afhængige af områderne, men særligt en ting slog mig på trods af trivialiteten i opgaven: der er en fysisk grund til, at netop den plet udmærker sig ved at have så mange flere brændenælder eller at der netop her vokser portulak, morgenfrue eller skræpper: en temperaturforskel på blot en halv grad i gennemsnit kan gøre en stor forskel. De små forskelle har stor betydning. Samme virkning havde en lignende opgave om kanter/marginaler. Deltagerne skulle observere og beskrive/tegne kanter og de deromkring liggende områder. Igen var det gennem simpel observation, tydeligt hvor markant stor forskel der var i diversiteten på disse marginaler og det omkringliggende, på trods af at kanterne ofte ikke udgøre nogle særlig stor fysisk størrelse.

Disse oplevelser er af en meget håndgribelig og konkret størrelsesorden.

En anden læringsmæssig dimension kom gennem observation af kurset som helhed og kan overordnet beskrives kort: Det gør en forskel for kurset hvordan det planlægges og udføres.

Lad mig uddybe: jeg har efterhånden, gennem mange forskellige organer og større eller mindre uddannelser, beskæftiget mig med undervisning og formidling, og der er generelt en ret klar konsensus om, at forelæsningsagtig envejskommunikation er uhensigtsmæssig og interaktiv leg med læring skaber forståelse. Jo mere deltagerne får mulighed for aktivt, gerne med kroppen, at erfare læringsmålene, jo større sandsynlighed er der for, at disse mål opnåes.

Den vellykkede undervisning er varierende og formidleren er belæst i emnet, så det er muligt for vedkommende at tale rundt om emnet og belyse dette fra flere vinkler.

Hvad jeg endnu en gang her erfarede på egen læring var, at det er lækkert, når underviseren har sine remedier i orden og alt ligger klar, når der er fysisk bevægelse og variation i indlæringen, hvilken følelse af luft og ro det skaber, når underviseren er velforberedt, fagligt stærk og føler sig tilpas ikke kun med emnet men også i formidlerrollen. Det er ikke ligegyldigt, hvilke emner der undervises på hvilke tidspunkter og i rækkefølge med hvilke andre. Det er relevant at have en session, hvor der italesættes forskellige roller, folk udfylder, indenfor gruppearbejde, hvordan der kommunikeres konstruktivt og at der ledes en forventningsafstemning internt i gruppen, INDEN gruppearbejdet reelt går i gang. Man kan sagtens skrue og ændre på opbygningen eller helt udlade emner eller bagatelliserer sessioner, men så bliver kurset også derefter. Det er relevant at have introduceret basisviden såsom jord-strukturer og egenskaber, plantevækst og behov, vandets kredsløb og mikroklimaer, inden man begynder at lege med mere komplekse designs.

Det er vigtigt at lytte til og møde deltagernes behov. For eksempel i timerne lige efter ankomst: mange har ventet længe på et sådan kursus og har en vis forventning, som det giver god mening at ”tilfredsstille” som noget af det allerførste. At give deltagerne en følelse af mening og sammenhørighed kan være med til dette, så kan der arbejdes på detaljerne i de enkelte emner dagene efter.

Det var dejligt at blive mindet om denne dimension af at planlægge    og udføre undervisning.

Lige meget hvor mange gange man har afviklet et givent kursus eller undervisning, synes jeg, at det må være underviserens fineste opgave, med respekt for det emne personen formodentligt (forhåbentlig) stadig finder inspirerende og relevant, at spørge sig selv: hvordan skaber jeg de bedst mulige forudsætninger for at deltagerne opnår forståelse for emnets relevans og detaljer til fordel for det ordnede emnes generelle forståelse og i permakulturens tilfælde udførelse og udbredelse.

For mig var de to uger i Dartmoor en meget rolig tid med fokus på observation i højere grad end faglig deltagelse, hvilket viste sig at give en stor fordel i forhold til min forståelse af kursusplanlægning og afvikling. Det var en varm, rig og hyggelig oplevelse.

Inspiratoriet på Samsø

Af Cecil Rye Olsen

Vi har haft rigtig mange besøgende i skovhaven – både aftalte grupper, besøgende på de åbne havedage og grupper, der lejer kursuscentret, jeg har ikke skrevet op, men et hurtigt overslag i kalenderen giver mere end 300 besøgende i løbet af vækstsæsonen. Blandt andet har jeg haft besøg af bestyrelsen for Naturfredningsforeningen på Samsø, Rotary, studerende fra RUC, permagrupper osv. altid spændende at udveksle og fortælle. Birgit og jeg har også lavet et undervisningsforløb på Aftenskolen – fire fine dage.

Haven stortrives, selv efter en VIRKELIG tør sommer. Spændende at se hvor forskelligt den reagerer på vejrforholdene efter den vådeste sommer i mands minde 2017 og en af de tørreste 2018. I 2017 havde vi lagrene fulde af de lækreste grøntsager, i 2018 har vi primært høstet bær og frugter – og jeg tror faktisk aldrig, de har smagt bedre <3 Vi har stadig kunnet høste bladgrønt, men det har været mere bittert og mindre af det. I 2018 har jeg haft masser af auberginer, chili og tomater på friland og de blev faktisk meget bedre end dem i drivhuset, så det er værd at sætte de ekstra planter ud, hvis nu solen skulle skinne uafbrudt i 3 måneder igen. 2018 var også første år, der for alvor var mandler på mandeltræerne – viiiildt, og ferskener og abrikoser og 3 forskellige slags figner og…….

Her i efteråret har jeg fjernet det sidste stykke sorte plastic og lavet stier og bunddække, sådan at skovhaven i det store hele nu er færdiganlagt – 5 års spændende og også hårdt fysisk arbejde. Jeg er glad for at være færdig med den del snart – der er masser af justeringer, nye eksperimenter osv. undervejs, men mindre slæb og mere sjov i sigte.

Haven har helt sin egen POWER, det mærker jeg selv hver dag, når jeg arbejder derude, men allermest, når jeg ser hvordan besøgende reagerer på den. Det er rørende og meningsfyldt.

Jeg har lagt et par droneoptagelser/billeder fra da tørken var på sit allerhøjeste i sommers op på Inspiratoriets Facebookside – https://www.facebook.com/inspiratoriet/ Plastikken er væk og der er lavet stier og plantet til. 1200 tulipanløg + det løse blev det også til. Skønhed er også en afgrøde.

Til sommer laver jeg et kursus i praktisk og spirituel permakultur – Living Permaculture, 23.-28. juli 2019. En smuk blanding af meditation, energiarbejde, introduktion til permakulturens etik og principper og hands-on arbejde i skovhaven. Mere info om kurset her: http://www.innerfreedom.dk/wp-content/uploads/2019/01/Learning-from-Nature-July-2019-Inspiratoriet-ENG.pdf