At lære er at ville befri sin enshomhed

– af Jens Hansen

At undres og betages når livet kommer nær. Undervisningslokalet var køernes stald – bare ikke i juni måned.

De skulle have været i deres indhegning.Jeg har tænkt på at undervise i et stykke tid. Det en enormt effektiv måde at sprede viden om permakultur på, uden at den viden bliver for overfladisk. Det er nemt at se film om permakultur på nettet, og man kan finde mange blogs og bøger om emnet – alt dette har en stor værdi.
Det er noget andet at lære andre, rigtige mennesker at kende, og lære af og sammen med dem. Det var på denne måde, jeg fik selvtilliden til aktivt at gå i gang med at bruge permakultur – sammen med andre, på et kursus. Kurser og undervisning er således vigtige virkemidler til at få flere aktive, praktiserende permakulturalister i Danmark.

Aranyas bog

Kurset omhandlede oven i købet det at lære, og det at undervise. Training of Teachers hed det – det kunne lige så godt have heddet det omvendte – og det fandt sted på LAND-centret the Inkpot (7 ha dyrkningsjord) i den landlige county Lincolnshire. Lærerne på kurset var Hannah Thorogood, som er diplomvejleder og har undervist længe, og Aranya, som har skrevet en rimelig kendt håndbog i permakulturdesign.

At famle i mørket, blind og stum
At være på Training of Teachers-kursus var det sjoveste jeg lavede i 2016.
Vi hørte om omkring 15 parametre (hvor, hvornår, hvilke redskaber, efter hvad, til hvilket formål, deltagere: hvem og hvor mange) der skal tages højde for, når man tilrettelægger undervisning, overvejelser om økonomi på kurser, kursussteder, hvordan man administrerer kurser. Og så underviste vi hinanden i mønstre, etikker, principper, designprocesser, social permakultur og en masse andet.
Alle blev presset ud af tryghedszonen – men i en enormt venlig, legende og ambitiøs stemning. Vi sang vores gruppearbejde tilbage i plenum, mimede mønstrene i et blad, og forstod vigtigheden af samarbejde, samt hvad ordet ”system” implicerer, igennem hyle-morsomme lege. Til dels for at øve os i at turde, dels fordi en grundsætning i den læringsteori der benyttedes var, at brugbar læring næsten udelukkende sker i forbindelse med positive følelser og relationer. Dette er noget jeg meget gerne vil udvikle, på de kurser jeg selv holder.

Tegn mod hånd og mund. Ninjalegen – en klassiker.

At vække det der sover
Sin 7 ha store græseng græssede Hannah af med to kvier og en gammel gnaven hest. Jeg spurgte undrende, hvorfor hun ikke havde skyndt sig at plante nogle store træer, da hun flyttede ind for 6 år siden, som et middel til både produktion og kulstoflagring. Svaret var, at hendes kursusvirksomhed optog for meget tid til at drive en større produktion af noget, og at dyrene, da hun drev græsningen efter Allan Savorys holistiske græsningsmetode, skulle øge frugtbarheden og binde mere CO2 i jorden, end træer ville kunne på den samme tid.

Marken havde været kørt i sænk, da hun overtog den, med store bare pletter af jord imellem de enkelte planter. Da jeg var der, 6 år henne i regenerationsforløbet, blomstrede hvidkløveren, som der nu var masser af, for første gang, hvilket var noget Hannah havde måttet vente længe på. Grunden til den manglende blomstring var efter hendes udsagn ødelagt jord.

At se en himmel over hver drøm man lever i. Hvidkløver i forgrunden.

At samle sit eget verdensrum
I den engelske permakulturbevægelse er der i meget højere grad end her lagt op til at man tager diplom efter man har taget PDC. De 6 andre kursusdeltagere var alle i gang med en diplomproces – der havde været undervejs op til 8 år.

Nye PDC-holdere i England inviteres til et møde, hvor man får mere at vide om diplomprocessen, hvad man kan lære, hvordan man finder en vejleder, hvor længe processen kan tage, samt hvilken hjælp man kan få undervejs. Denne hjælp omfatter blandt andet Diploma Guilds (læsegrupper af diplomaspiranter der sparrer med hinanden), og hjælp fra ens vejledere til at vurdere hvordan processen går.

Diplomsnakken åbnede også op for min fantasi, i forhold til hvad man kan designe med permakultur som metode. Hannah havde vejledt en, der havde designet sit ugeskema, en der havde designet et bryllup, og sågar en der havde designet et armbåndsur i løbet af diplomprocessen.
Alt dette fik mig til at se, hvordan permakulturdesign kunne være et relevant værktøj i mit eget liv, og jeg har således brugt det meget mere siden da. Det gjorde mig også meget mere motiveret til at begynde diplomprocessen, som jeg nu har tænkt temmelig grundigt igennem.

Nye bølger
Training of Teachers-kurset gjorde hvad det skulle: Det satte mig på kurs mod selv at holde kursus. Heidi Durhuus og jeg holder nu introkurser i permakultur på den Grønne Friskole på Amager en gang hver anden måned.
Herudover holder jeg fra på mandag et kursus i permakultur på den lokale aftenskole – dette er der potentiale i, da aftenskolens reklameblad er husstandsomdelt, så man virkelig når ud til nogen.

Fun fact til lejrbålsguitarister: Man kender også Wonderwall med Oasis i England.

Kurset kostede omkring 5.500 danske kroner, foruden udgifter til rejsen til England – som dog blev ret billig, og fly-fri, da jeg tog Eurobus gennem Amsterdam til London.
Jeg håber dog at få finansiering til kursus og rejse gennem Erasmus+-ordningen. Erasmus+ er en EU-baseret ordning, gennem hvilken Permakultur Danmark har søgt, og fået, penge til opkvalificering af sine undervisere de seneste 3 år. Du kan læse om andres Erasmus+-hjulpne rejser her: http://permakultur-danmark.dk/da/category/erasmus/
Hvis du er interesseret i at opkvalificere dig som permakulturunderviser, bedes du skrive til Cathrine Dolleris på catshop@gmail.com.

Læs hele Halfdan Rasmussens “At lære er at ville” her.