At dyrke planter og at dyrke mennesker

 På Fejø vægter vi den sociale permakultur højt. Det er der mange grunde til og  det skal jeg skåne dig for en lang redegørelse for her.

Een af de efterhånden mange måder, som vi har i brug når vi træner den sociale del af permakulturen,  er mindfulness, altså een metode til neutral observation, som man kan bruge når man træner sit eget tilstedevær i nu´et.

Vi har nogle år efterhånden haft en meditativ haveuge i vores skønne helbredende have og på Fejø Retreat LAND Center. Det har vi også i år – og i år er det som en retreat uge med 4 daglige formelle træninger á 50 min – så du behøver at have forudgående træning for at deltage.

Kig indenfor her på hjemmesiden og se om det er noget for dig:

Mindfulness and permaculture, a meditative garden retreat

Mange hilsner

Anne fra Fejø

 

Ledig jord på Bornholm

Af Lina Hilding
 
Jeg bor på en gård med tilhørende 2 hektar mark på Bornholm. Marken har tidligere været brugt til almindelig dyrkning af korn etc.
Med dette indlæg vil jeg spørge ud, om nogen er interesseret i at leje marken til en ubetydlig sum, for at starte en permakulturhave op.
Her er også plads og mulighed for at holde dyr. Adressen er Vassebækvej 5.
Skriv til lina.hilding@gmail.com, eller ring på 61732381, for flere oplysninger!

Kom til konference om fremtidens fødevareforsyning!

Af Arendse Gulløv

Vil du have indflydelse på fremtidens mad? Onsdag d. 3. maj inviterer Forum for Madsuverænitet til konference om fremtidens fødevareforsyning. Gennem oplæg fra danske og internationale fiskeri- og landbrugseksperter søger konferencen at skabe debat om, hvordan  vi kan skabe en demokratisk kontrol af fremtidens landbrug, der tager hensyn til miljø, klima og sociale interesser.

Konferencen er gratis, men tilmelding skal ske inden 1. maj.

For mere information samt tilmelding se her


Ledig jord ved Mårum, Gribskov

Af Petrucha Sehested

Jeg har et stykke jord på en tønde land i Mårum, 5 minutters gang fra Mårum station. På to sider grænser jorden op til skoven (perfekt til Hugelkultur), naboens heste fold til en side og til den sidste side landevej.

Vi har haft får. Jorden har ikke været sprøjtet.

Jeg vil gerne stille jorden til rådighed hvis der er nogen der har mod og kræfter til at dyrke den og som ikke selv har jord. Man skal dele tankerne bag økologi og Permakultur.

 

På den negative side: Her er dræbersnegle. Det er langt fra København.

På den positive side: Naturen, det er dejligt at ha’ Gribskov som nabo. Offentlig transport (Gribskovbanen) næsten til døren.

Hvis man har lyst til at høre mere, kan man kontakte mig på petrucha.sehested@gmail.com 

 

Permakulturhaven : Bogen udkommer!

Af Karoline Nolsø Aaen

PERMAKULTURHAVEN

om flerårige grøntsager, skovhaver & gravefri dyrkning til selvforsyning & en levende fremtid

UDKOMMER d. 12. april 2017

Permakulturhaven er bogen til dig, der gerne vil påvirke verden fra din egen have. Den er til dig, hvor permakultur, havebrug og selvforsyning er nyt, og til dig, der kender til permakulturdesign, er en erfaren havebruger og har dyrket fødevarer det meste af dit liv. Og så er bogen til alle Jer der i mellem. Jer, der hverken er nybegyndere eller erfarne gartnere, men som vil dyrke og nyde sund mad fra en levende have, der bugner og summer af liv.

Bogen giver dig praktisk viden om permakultur havebrug via:

• Planteportrætter af mere end 50 flerårige grøntsager
• Dyrkningsteknikker til den gravefri have
• Trin-for-trin metoder til etablering
• Beskrivelse af enårige grøntsager til selvforsyning
• Design af skovhavens træer, buske og grøntsager
• Indsigt i jordens kredsløb og organismer
• Integration af havens dyr og insekter
• Informative illustrationer og billeder
…og meget mere!

Forfattere: Karoline Nolsø Aaen & Tycho Holcomb
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 284

ISBN 978-87-999781-0-6

Velkommen til foreningen Permakultur Danmarks hjemmeside!